Luk

Luk
Luk

Luk

L 94 Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

(Lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter, medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber og VækstFondens overtagelse af administrationen af loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Loven giver VækstFonden mulighed for sammen med private investorer at indskyde ansvarlig kapital i innovationsfonde, der investerer i nye små og uafhængige virksomheder.

Ifølge lovforslagets bemærkninger var det bl.a. i Erhvervsredegørelse 1998 dokumenteret, at offentlige udgifter til forskning og udvikling ofte har betydelig positiv effekt for erhvervslivet ved at løfte det samlede niveau for innovation og produktudvikling. Formålet med lovændringen var derfor at målrette VækstFondens indsats mod de mindre og nyere virksomheder.

Loven fik sin endelige udformning efter ændringsforslag fremsat af erhvervsministeren.

Lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF) mod 2 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF), Christine Antorini (SF), Egil Møller (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)