Luk

Luk
Luk

Luk

R 14 Energipolitisk redegørelse 2000.

Afgivet af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1999-00
Status: Forhandlet
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse*):

V 74. Af Martin Glerup (S), Peter Hansen-Nord (V) Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD), Dorit Myltoft (RV), Jann Sjursen (KRF) og Kim Behnke (FRI).

Fremsat ............... FF 6843
Vedtaget ............... FF 6880

V 75. Af Anni Svanholt (SF).

Fremsat ............... FF 6857
Bortfaldet ............. FF 6880

V 76. Af Aase D. Madsen (DF).

Fremsat ............... FF 6861
Bortfaldet ............. FF 6880

V 77. Af Søren Kolstrup (EL).

Fremsat ............... FF 6870
Bortfaldet .............. FF 6880

V 74. Af Martin Glerup (S), Peter Hansen-Nord (V), Gitte Seeberg (KF), Ebbe Kalnæs (CD), Dorit Myltoft (RV), Jann Sjursen (KRF) og Kim Behnke (FRI):

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der er indgået brede politiske aftaler på energiområdet. Den sidste aftale fastlægger rammer og principper for gennemførelse af EU's gasdirektiv samt de overordnede rammer for den fremtidige udvikling på varmeforsyningsområdet. Endvidere styrkes energispareindsatsen, som er nødvendig for at opfylde Danmarks nationale og internationale målsætninger.

Folketinget konstaterer ligeledes med tilfredshed, at regeringen arbejder ihærdigt for at skabe ensartede internationale regler for anvendelsen af de tre Kyotomekanismer med henblik på at leve op til de aftalte internationale miljømål.

Regeringen opfordres til fortsat at arbejde på opfyldelse af de nationale og internationale miljømål.«

V 75. Af Anni Svanholt (SF):

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der er indgået en bred politisk aftale om reformopfølgning på energiområdet. Aftalen fastlægger rammer og principper for gennemførelse af EU's gasdirektiv samt de overordnede rammer for den fremtidige udvikling på varmeforsyningsområdet. Endvidere styrkes energispareindsatsen, som er nødvendig for at opfylde Danmarks nationale og internationale målsætninger.

Folketinget konstaterer ligeledes med tilfredshed, at det af regeringens klimastrategi »Klima 2012« fremgår, at der er etableret eller ville kunne etableres nye virkemidler, som sikrer 21 procent reduktion af udledningen af klimagasser 2008-2012. Regeringen opfordres til at fremlægge initiativer, der vil sikre, at denne målsætning og den nationale 20 procent reduktionsmålsætning for 2005 opfyldes uden anvendelse af »Kyoto-mekanismeme«.

Folketinget bekræfter, at Clean Development Mechanisms alene er en mekanisme til fremme af vedvarende energi og energibesparelser. Folketinget bekræfter målåret 2006 for udfasning af de industrielle drivhusgasser og pålægger regeringen at fremlægge lovforslag herom. Folketinget pålægger regeringen at fremlægge forslag til ratifikation af Kyotoprotokollen inden udgangen af 2000.«

V 76. Af Aase D. Madsen (DF):

»Folketinget konstaterer, at det ikke af hensyn til Danmarks naturværdier og andre miljøpåvirkninger såsom støj og nabogener er hensigtsmæssigt - gennem offentligt betalte økonomiske incitamenter - at opføre flere landbaserede vindmøller.

Ministeren opfordres derfor til at fremlægge initiativer, der kan sikre, at denne beslutning kan realiseres.«

V 77. Af Søren Kolstrup (EL):

»Idet Folketinget konstaterer,

- at store dele af de miljømæssige aspekter i energireformaftaleme ikke kan gennemføres endnu på grund af manglende EU-godkendelser,

- at der ikke er noget som helst overblik over, hvorledes andre EU-lande agter at implementere EU's energidirektiver,

opfordrer Folketinget regeringen til at udsætte færdigbehandlingen af en samlet energilovpakke, indtil de opstillede energipolitiske målsætninger kan indfries.«

Afstemning:

V 74 vedtaget med 84 stemmer (S, V, KF, CD, RV, KRF og FRI) mod 11 (DF og EL); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.

V 75, V 76 og V 77 var dermed bortfaldet.

*) Ifølge Folketingets forretningsordens § 19, stk. 5, kan der ved forhandlingen om en redegørelse - bortset fra statsministerens redegørelse for rigets almindelige stilling ved folketingsårets begyndelse - ikke træffes beslutning, medmindre redegørelsen behandles sammen med en forespørgsel om samme emne. I så fald fremsættes et forslag til vedtagelse til redegørelsen og forespørgslen under ét. I disse 3 tilfælde behandledes henholdsvis redegørelse R 14 sammen med forespørgsel F 35, redegørelse R 15 sammen med forespørgsel F 57 og redegørelse R 16 sammen med forespørgsel F 62 (se denne årbogs afsnit 15).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Peter Hansen-Nord (V), Aase D. Madsen (DF), Gitte Seeberg (KF), Anni Svanholt (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Jann Sjursen (KrF) og Kim Behnke (FRI)