Luk

Luk
Luk

Luk

B 95 Forslag til folketingsbeslutning om at se bort fra linjeføringen gennem Gudenådalen nord for Silkeborg (Resendallinjen) i det fortsatte arbejde med etablering af motorvejsstrækningen fra Bording til Låsby over Silkeborg.

Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at se bort fra linjeføringen gennem Gudenådalen nord for Silkeborg (Resendallinjen) i det fortsatte arbejde med etablering af motorvejsstrækningen fra Bording til Låsby over Silkeborg og at

- sikre udarbejdelsen af en VVM-vurdering af den alternative linjeføring, som var foreslået, samt

- sikre, at almindelig dansk demokratisk praksis med høring og inddragelse af lokalsamfundet blev fulgt i beslutningsprocessen.

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at Gudenådalen er fredet område, da det er Danmarks største og bedst bevarede smelte- vandsdal og desuden er et kendt og velbesøgt rekreativt område med status som EU-habi- tatområde. Ophævelse af fredningsbestemmelser ville efter forslagsstillernes vurdering bringe Danmark i konflikt med såvel dansk lovgivning som internationale bestemmelser om beskyttet natur.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 12 (SF og RV) stemte for, 97 (V, S, DF, KF og KRF) imod; 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Jørn Jespersen (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)