Luk

Luk
Luk

Luk

L 207 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forrentning.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget ville indebære, at bestemmelsen, hvorefter låneadgangen forbeholdes personer, der er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn, blev ophævet. Dermed blev låneadgangen gjort til en generel mulighed for alle boligejere uanset alder.

Samtidig ville det kun være husstande med en skattepligtig årsindkomst på maksimalt ca. 350.000 kr. i 2003, der fik mulighed for at indefryse ejendomsskatterne.

Desuden blev det foreslået, at lån til betaling af ejendomsskatter ikke længere blev forrentet efter en særlig favorabel rentesats.

Ifølge forslagsstillerne fungerede ordningen i praksis som en låneforanstaltning for pensionister, fordi denne gruppe kunne få lån til særlig favorable renter. Forslagsstillerne foreslog derfor, at indkomst og ikke alder skulle være kriteriet for at få adgang til at indefryse ejendomsskatten.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Ole Stavad (S), Uno Larsson (DF), Else Theill Sørensen (KF), Morten Homann (SF), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)