Luk

Luk
Luk

Luk

L 99 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

(Rådsafgørelse om ændring af artikel 40, stk. 1 og 7, i Schengenkonventionen).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Ved loven gennemføres ændringer i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, således at det fremover er muligt for politiet at foretage grænseoverskridende observationer af andre end en mistænkt. Endvidere indebærer ændringen, at adgangen til i særlig hastende tilfælde at fortsætte en observation af en mistænkt person, hvor det ikke er muligt at anmode om en konkret tilladelse fra det andet medlemsland, udvides til også at omfatte sager om forfalskning af betalingsmidler, organiseret bedrageri og menneskesmugling.

Formålet med lovforslaget var at gennemføre de lovændringer, der var nødvendige, for at Danmark kunne gennemføre et udkast til EU-rådsafgørelse om ændring af Schengenkonventionens regler om grænseoverskridende observation.

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (V, S, KF, SF, RV, KRF og Anders Møller (UFG)) mod 17 (DF og EL).
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Per Kaalund (S), Per Dalgaard (DF), Lars Barfoed (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Line Barfod (EL)