Luk

Luk
Luk

Luk

L 18 Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse og pensionsbeskatningsloven.

(Ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel, tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ()
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder følgende elementer:

- Karensperiode for overgang til fleksydelse efter visitation til fleksjob.
- Omberegning af fradrag for indbetalinger til pensionsordninger.
- Fradrag for udbetalte feriepenge.
- Løbende indsendelse af oplysning om arbejde ved siden af fleksydelsen.
- Overgangsbestemmelser for personer født før den 1. juli 1964.
- Medregning af medlemsperioder af en arbejdsløshedskasse til opfyldelse af anciennitetskravet.

Det fremgik af bemærkningerne, at de administrative erfaringer med loven havde vist, at der var behov for en række ændringer, bl.a. med det formål at bringe loven i bedre overensstemmelse med den oprindelige hensigt, herunder at personer, der kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, også kunne optjene ret til fleksydelse ved visitation til fleksjob.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 103 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 103 stemmer.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Bjarne Laustsen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ida Jørgensen (RV), Mogens Nørgård (KD) og Pia Boisen (EL)