Luk

Luk
Luk

Luk

L 72 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven (Fairplay III) er et led i regeringens samlede indsats, som retter sig bredt mod sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd (fairplayindsatsen). Lovforslaget var det tredje forslag i rækken af lovindgreb gennemført som led i fairplaykampagnen. Tidligere er gennemført Fairplay I ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 og Fairplay II ved lov nr. 408 af 8. maj 2006. Fairplay III indeholder en række ændringer i form af bl.a. skærpede muligheder for at give daglige bøder, mulighed for at foretage konfiskation af ikkeafgiftsberigtigede varer, mulighed for samkøring af oplysninger med henblik på at skærpe kontrollen af virksomhederne, skærpelser af reglerne om registrering og sikkerhedsstillelse i opkrævningsloven samt en række yderligere kontrolrelaterede ændringer. De to væsentligste bestemmelser i Fairplay III-loven er mulighed for konfiskation af ikkeafgiftsberigtigede varer og forslag om påbud efterfulgt af daglige bøder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
René Skau Björnsson (S), Torsten Schack Pedersen (V), Mikkel Dencker (DF), Jesper Petersen (SF), Mike Legarth (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Villum Christensen (LA)