Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Loven, der træder i kraft den 1. januar 1981, bygger på følgende principper:

1) Rigshospitalets overordnede ledelse forestås af en bestyrelse, hvoraf halvdelen af medlemmerne udpeges af kommunerne og halvdelen af staten. Herudover udpeger undervisningsministeren bestyrelsens formand. Bestyrelsen forestår ledelsen under ansvar over for undervisningsministeren.

2) Bestyrelsens adgang til at træffe beslutninger og ministerens adgang til at meddele tjenestebefalinger m. v. skal være som for øvrige statsinstitutioner.

3) Bestyrelsen skal sikre det nødvendige samarbejde med de omliggende sygehusvæsener, den primære sundhedstjeneste og social- og sundhedssektoren.

4) Rigshospitalets daglige ledelse forestås af en direktion, der er underlagt bestyrelsen.

Om baggrunden m. v. for lovforslaget udtalte undervisningsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med indenrigsministerens 3 lovforslag om ændring af lov om sygehusvæsenet, om statens overtagelse af Finseninstitutet og om de fysiurgiske hospitaler i Hornbæk og Hald.

Gennem de sidste 4-5 år har der været ført forhandlinger mellem hovedstadsrådet, amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner (sygehuskommunerne) samt de statslige myndigheder for at tilvejebringe en samordning af hovedstadsområdets sygehusvæsen. Hovedformålet hermed har været at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem på den ene side antallet af sygehussenge og deres geografiske fordeling og på den anden side befolkningens forventede efterspørgsel efter sygehusydelser.

Som resultat af omfattende udredningsarbejder og forhandlinger har hovedstadsrådet vedtaget en grovskitse for hovedstadsområdets fremtidige sygehusbetjening. Denne grovskitse blev godkendt af indenrigsministeriet i juli 1979.

Formålet med den her foreslåede lovgivning er at give sygehuskommunerne indflydelse på rigshospitalets administration, drift og planlægning ved at oprette en bestyrelse for rigshospitalet, hvori sygehuskommunerne bliver repræsenteret.

Med udsigten til gennemførelse af en egentlig betalingsordning for sygehuskommunernes benyttelse af bl. a. rigshospitalet stillede sygehuskommunerne som betingelse for at indgå aftaler om benyttelse af de statslige og statsbetalte sygehuse, at de fik indflydelse på disses administration, drift og planlægning. Spørgsmålene omkring benyttelse, betaling og bestyrelse blev kædet sammen til en helhed, der kun kunne løses i sammenhæng.

I forbindelse med sygehusplanlægningen i hovedstadsområdet og rigshospitalets indpasning heri er der givet tilsagn om, at der pr. 1. januar 1981 etableres en bestyrelse for rigshospitalet, således at repræsentanter udefra (herunder indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen, sygehuskommunerne i hovedstadsområdet og Amtsrådsforeningen) inddrages i styrelsen af rigshospitalet.

Den samlede forhandlingsløsning vedrørende sygehuskommunernes fremtidige benyttelse af de statslige og statsbetalte sygehuse indebærer endvidere, at statens sygehusdrift samles på rigshospitalet. Dette er i overensstemmelse med den samlede plan for de statslige sygehuse, som er udarbejdet af styringsgruppen vedrørende statens sygehuse i hovedstadsområdet. Denne af regeringen godkendte samlede plan indebærer, at kapaciteten på de statslige sygehuse reduceres til maksimalt 2.100 sengepladser, som samtidig samles på rigshospitalet. Fysiurgisk hospital i Hornbæk og Finseninstitutet lægges efter planen sammen med rigshospitalet henholdsvis pr. 1. januar 1980 og pr. 1. januar 1981.

Med henblik på at skabe de bygningsmæssige forudsætninger for overflytningen efter denne plan til rigshospitalet af lands- og landsdelsfunktioner fra Finseninstitutet og fysiurgisk hospital i Hornbæk har undervisningsministeriet derfor udarbejdet et skitseforslag til nybyggeri på rigshospitalets Tagensvejområde.

Regeringen har fundet, at dette forslag giver den bedste løsning både set fra patienternes side og fra et behandlings- og driftsøkonomisk synspunkt. Jeg vil gerne understrege, at de funktioner, der efter lovforslagene herom skal overflyttes fra Finseninstitutet og fysiurgisk hospital i Hornbæk, i hovedsagen er lands- og landsdelsfunktioner, og at det for videreførelsen af disse er nødvendigt at foretage meget betydelige byggeinvesteringer, uanset hvor funktionerne skal varetages.

I den nuværende økonomiske situation har regeringen imidlertid fundet det nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af de økonomiske aspekter af det her omtalte byggeforslag og vil derfor først senere fremsætte lovforslag herom, tidligst i næste folketingssamling.«

Lovforslaget kom til 1. og senere 2. behandling sammen med de 3 af undervisningsministeren ovenfor omtalte af indenrigsministeren fremsatte lovforslag, hvortil kan henvises (se A. I. nr. 46-48).

I den af udvalget afgivne betænkning, der var fælles for de 4 lovforslag, blev der af et mindretal (V, KF, FP og DR) stillet en række ændringsforslag, som ifølge de ledsagende bemærkninger havde til hensigt at sikre Finseninstitutets og fysiurgisk hospital i Hornbæks selvstændighed. Efter ændringsforslagene skulle rigshospitalet, Finseninstitutet og fysiurgisk hospital i Hornbæk således have hver sin administration, mens bestyrelsen skulle være fælles for de 3 hospitaler. Betænkningen indeholder endvidere følgende bidrag:

»Undervisningsministeren har om det under I anførte forslag til lov om rigshospitalets styrelse oplyst, at en plan for løsningen af problemerne omkring de fysiske rammer formentlig kan forelægges folketinget i 1981-82. I denne forbindelse vil både muligheden for en udnyttelse af eksisterende bygninger og behovet for erstatningsbyggeri blive inddraget i overvejelserne.

Ved fastlæggelsen af den nye struktur for ledelsen af rigshospitalet, herunder Finseninstitutet og fysiurgisk hospital i Hornbæk, der lægges sammen med rigshospitalet, vil undervisningsministeren i en bekendtgørelse give rammer for bestyrelsens fastsættelse af dispositionsregler for rigshospitalet. Dispositionsreglerne skal konkretisere de nærmere regler for ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen, direktionen, funktionschefer og andre bevillingsansvarlige ledere, herunder de enkelte hospitalsafdelingers ret til selvstændige dispositioner og selvstændigt ansvar.

Det er endvidere hensigten, at der i rigshospitalets bevillingskonto på finansloven skal kunne gives specifikationer af, hvorledes det samlede budget er fordelt, f. eks. hvor stor en del af budgettet der kan henføres til Finseninstitutet.

Det vil kunne være hensigtsmæssigt, at der på de afdelinger, der overføres til rigshospitalets regie, indtil videre er en daglig leder (inspektør). Personalet på Strandboulevarden og i Hornbæk vil herigennem på selve området få en direkte adgang til ledelsen.

Der vil endvidere være mulighed for at oprette lokale samarbejdsudvalg i overensstemmelse med reglerne herom.

Undervisningsministeren har i forbindelse hermed henvist til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1.«

Efter en længere debat - ikke mindst mellem ordførerne fra de partier, der stod bag de ovenfor omtalte ændringsforslag, og ordførerne fra de partier, der ved 1. behandling havde indtaget en kritisk holdning til lovforslaget, men som nu under henvisning til undervisningsministerens ovenfor refererede udtalelse i udvalgets betænkning kunne støtte dette - blev de af mindretallet stillede ændringsforslag forkastet ved 2. behandling.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 97 stemmer (S, SF, RV, CD, KrF samt Christophersen (V) og Enggaard (V)) mod 50 (KF, FP, VS og DR), mens 19 (V bortset fra Christophersen og Enggaard) hverken stemte for eller imod.