Luk

Luk
Luk

Luk

L 150 Lov om midlertidig statsstøtte til fiskerfartøjers ophør med deltagelse i dansk erhvervsfiskeri.

Af: Fiskeriminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 206 af 30-05-1980
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven bevirker en videreførsel af den i 1979 gennemførte ordning med statsstøtte til en vis reduktion af den danske fiskerflådes kapacitet (lov nr. 178 af 3. maj 1979).

Lovens § 1 angiver en samlet beløbsgrænse på 40 mill. kr., der kan gives i statsstøtte til ejere, der afhænder deres fiskerfartøj med henblik på endeligt ophør med deltagelse i dansk erhvervsfiskeri.

I forhold til 1979-loven er der gennemført visse ændringer, bl. a. vedrørende støtte til ikke-erhvervsfiskere, når disse ejer en anpart af et i øvrigt fiskerejet fartøj.

Endvidere er aldersgrænsen for ophugning af træfartøjer ændret.

Lovforslaget fik en stort set velvillig modtagelse i folketinget og blev ved 3. behandling vedtaget med 109 stemmer imod 34 (FP, VS, KrF, DR), medens 9 (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Børge Halvgaard (FP), Svend Heiselberg (V), Henning Grove (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Arne Melchior (CD), Alfred Hansen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)