Luk

Luk
Luk

Luk

L 22 Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom

Af: Minister for offentlige arbejder Jens Risgaard Knudsen (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 244 af 27-05-1981
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven har til formål at udbygge mulighederne for at begrænse den varige driftsmæssige forringelse, som kan ramme en landbrugsejendom, der berøres af et stort ekspropriationsanlæg, typisk en motorvej.

Der foretages ændringer i lovens § 13 og § 15.

Ved ændringen af § 13 indsættes en bestemmelse om, at anlægsmyndigheden over for ekspropriationskommissionen skal fremlægge en direkte erklæring fra landbrugsministeriet om jordfordelingsspørgsmålet i sin helhed.

Tilføjelserne til § 15 sigter til at forbedre mulighederne for at gennemføre en hensigtsmæssig jordfordeling, idet man efter lovændringen i begrænset omfang skal kunne gøre dette uden samtykke fra de pågældende ejere.

Lovforslaget blev første gang fremsat i 1. samling i folketingsåret 1976-77 og genfremsat i 2. samling samme år (se Folketingsårbog 1976-77, side 395 og 483). Da lovforslaget ikke nåede at blive færdigbehandlet, blev det genfremsat i folketingsåret 1977-78, i hvilket det imidlertid heller ikke nåede at blive færdigbehandlet (se Folketingsårbog 1977-78, side 329).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 93 stemmer mod 68 (V, KF, FP, KrF og CD). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Jens Peter Lerke (S), Ivar Hansen (V), Henning Grove (KF), Ernst B. Schmidt (FP), Margrete Auken (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Christian Christensen (KrF) og Alfred Hansen (DR)