Luk

Luk
Luk

Luk

L 38 Forslag til lov om ændring af patentloven. Implementering af TRIPS-aftalen m.v.).

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at en patentansøger kan få noteret samme indleveringsdag for en ansøgning i Danmark, som ansøgeren har fået i det første land, hvor ansøgeren har indsendt en tilsvarende ansøgning, såfremt det pågældende land har tiltrådt WTO-overenskomsten (overenskomst om oprettelse af verdenshandelsorganisationen).

Loven præciserer endvidere betingelserne for anerkendelse af patentets prioritet (»førsteret«) og ophæver reglen om ændring af patentansøgningen uden fornyet gebyrbetaling (løbedagsforskydning).

Endelig indebærer loven, at erhvervsministeren administrativt kan fastsætte nye regler om supplerende beskyttelsescertifikater for at gennemføre fremtidige EU-forordninger.

Lovforslaget gennemførte TRIPS-aftalen (Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder) og konsekvenserne heraf.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 6 (EL).
Partiernes ordførere
Lotte Henriksen (S), Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF), Jørn Jespersen (SF), Sonja Albrink (CD), Bent Hindrup Andersen (EL) og Annette Just (FP)