Luk

Luk
Luk

Luk

F 14 Hvad kan regeringen oplyse om regeringens oplæg til FAO's fødevaretopmøde i uge 46 i Rom, herunder om den økologiske fødevareproduktions samt om bioteknologiens rolle i den globale fødevareforsyning?

Til: Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 10. Af Bent Hindrup Andersen (EL).

Fremsat ............. FF 802
Taget tilbage ............. FF 898

D 11. Af Erling Christensen (S), Steen Gade (SF), Vibeke Peschardt (RV) og Sonja Albrink (CD).

Fremsat ............. FF 804
Taget tilbage ............. FF 898

D 12. Af Mariann Fischer Boel (V), Lene Espersen (KF), Niels Højland (FP) og Ole Donner (DF).

Fremsat ............. FF 806
Vedtaget ................ FF 898

D 13. Af Bent Hindrup Andersen (EL).

Fremsat ............. FF 818
Bortfaldet ............... FF 898

Fuld tekst:

D 10. Af Bent Hindrup Andersen (EL):

»Folketinget opfordrer regeringen til som led i deltagelsen i FAO's fødevaretopmøde at arbejde for

- at fremme anvendelsen af produktionsmetoder, herunder økologiske, som på én gang er bæredygtige og lønsomme, som bygger på fødevareproducenternes egne erfaringer fra det lokale miljø, og som er velegnede til at forøge den lokale selvforsyning med fødevarer,

- at fattigdomsudryddelse og forbedring af kvinders rettigheder, herunder lige adgang til produktionsmidler, bl.a. gennem jordreformer, understreges som grundlæggende betingelser for sikring af fødevareforsyninger for alle mennesker på Jorden,

- at forskning, rådgivning og uddannelse inden for fødevaresektoren fremmes med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og -kvaliteten,

- at der bevares en genetisk mangfoldig ressourcebase som grundlag for produktion og forædling til fordel for forbedret fødevaresikkerhed på bæredygtigt grundlag,

- at den internationale handelspolitik udformes med henblik på at fremme større fødevaresikkerhed, og således at der tages særlige hensyn til de mindst udviklede og de nettofødevareimporterende lande,

- at ansvaret for opfølgningen af fødevaretopmødet påhviler hver enkelt regering støttet af en effektiv og integreret opfølgning i FN-systemet.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 11. Af Erling Christensen (S), Steen Gade (SF), Vibeke Peschardt (RV) og Sonja Albrink (CD):

»Idet Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning, opfordrer Folketinget regeringen til som led i deltagelsen i FAO's fødevaretopmøde at arbejde for

- at fremme anvendelsen af produktionsmetoder, herunder økologiske, som på én gang er bæredygtige og lønsomme, som bygger på fødevareproducenternes egne erfaringer fra det lokale miljø, og som er velegnede til at forøge den lokale selvforsyning med fødevarer,

- at fattigdomsudryddelse og forbedring af kvinders rettigheder, herunder lige adgang til produktionsmidler, bl.a. gennem jordreformer, understreges som grundlæggende betingelser for sikring af fødevareforsyninger for alle mennesker på Jorden,

- at forskning, rådgivning og uddannelse inden for fødevaresektoren fremmes med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og -kvaliteten,

- at der bevares en genetisk mangfoldig ressourcebase som grundlag for produktion og forædling til fordel for forbedret fødevaresikkerhed på bæredygtigt grundlag,

- at den internationale handelspolitik inden for rammerne af WTO udformes med henblik på at fremme større fødevaresikkerhed, og således at der tages særlige hensyn til de mindst udviklede og de nettofødevareimporterende lande,

- at ansvaret for opfølgningen af fødevaretopmødet påhviler hver enkelt regering støttet af en effektiv og integreret opfølgning i FN-systemet. Folketinget holdes underrettet om Danmarks og EU's opfølgning af strategien for global fødevaresikkerhed.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 12. Af Mariann Fischer Boel (V), Lene Espersen (KF), Niels Højland (FP) og Ole Donner (DF):

»Idet Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 13. Af Bent Hindrup Andersen (EL):

»Idet Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning, opfordrer Folketinget regeringen til som led i deltagelsen i FAO's fødevaretopmøde at arbejde for

- at fremme anvendelsen af produktionsmetoder, herunder økologiske, som på én gang er bæredygtige og lønsomme, som bygger på fødevareproducenternes egne erfaringer fra det lokale miljø, og som er velegnede til at forøge den lokale selvforsyning med fødevarer,

- at fattigdomsudryddelse og forbedring af kvindets rettigheder, herunder lige adgang til produktionsmidler, bl.a. gennem jordreformer, understreges som grundlæggende betingelser for sikring af fødevareforsyninger for alle mennesker på Jorden,

- at forskning, rådgivning og uddannelse inden for fødevaresektoren fremmes med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og -kvaliteten,

- at der bevares en genetisk mangfoldig ressourcebase som grundlag for produktion og forædling til fordel for forbedret fødevaresikkerhed på bæredygtigt grundlag,

- at den internationale handelspolitik udformes med henblik på at fremme større fødevaresikkerhed, og således at der tages særlige hensyn til de mindst udviklede og de nettofødevareimporterende lande,

- at ansvaret for opfølgningen af fødevaretopmødet påhviler hver enkelt regering støttet af en effektiv og integreret opfølgning i FN-systemet.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 12 enstemmigt vedtaget med 113 stemmer.

D 13 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Mariann Fischer Boel (V), Lene Espersen (KF), Steen Gade (SF), Vibeke Peschardt (RV), Niels Højland (FP), Bent Hindrup Andersen (EL) og Ole Donner (DF)