Luk

Luk
Luk

Luk

L 254 Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas.

(Afgiftsdifferentiering af benzinafgiften efter benzenindhold m.v.).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 252 og L 253.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at benzinafgiften differentieres efter benzenindholdet i benzinen, at tilskuddet til ultralet diesel til rutebiler reduceres, og at tilskuddene til autogas (LPG) og naturgas, der anvendes til rutebiler, reduceres.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var en del af afgiftsinitiativerne på trafikområdet, og at sigtet med lovforslaget var at reducere mængderne af den miljøfarlige benzen mere og hurtigere, end det ellers havde været tilfældet.

Lovforslaget vedtaget med 57 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 7 (FP, CD og DF); 43 (V og KF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Mariann Fischer Boel (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)