Luk

Luk
Luk

Luk

L 260 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

(Beregning af samtrafikpriser m.v.).

Af: Forskningsminister Jytte Hilden (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 261-L 268.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven fastsætter metoder til beregning af samtrafikpriserne.

Derudover indeholder loven en række ændringer, der bringer loven i overensstemmelse med EU's regler om lejede kredsløb og det kommende direktiv om samtrafik. Loven præciserer endvidere Telestyrelsens kompetence m.h.t. tilsynet med, at samtrafikaftaler overholder konkurrencelovgivningens forbud mod begrænsning eller forvridning af konkurrencen.

Lovforslaget var en del af en samlet lovpakke (L 260 - L 268) til gennemførelse af anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 mellem regeringspartierne og V, KF og SF om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Forslaget fik sin endelige udformning efter en række ændringsforslag fra forskningsministeren.

Lovforslaget vedtaget med 125 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Jens Løgstrup Kjær (V), Torben Rechendorff (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Arne Melchior (CD) og Keld Albrechtsen (EL)