Luk

Luk
Luk

Luk

L 50 Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om statsautoriserede revisorer, lov om registrerede revisorer, lov om translatører og tolke samt lov om dispachører.

(Gennemførelse af Boligrapporten).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder en række ændringer af reglerne om omsætning af fast ejendom, bl.a.: - Ophævelse af kravet om resultatafhængigt vederlag (intet salg ingen regning) til ejendomsformidleren. - Krav om opstilling af alternative finansieringsforslag i et dokument separat fra salgsopstillingen. - Bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at indføre ikke-obligatoriske standardkøbsaftaler. - Bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at oprette et offentligt tilgængeligt søgesystem over alle udbudte ejendomme, såfremt et sådant ikke oprettes i privat regi.

Det overordnede formål med lovforslaget var at gøre det nemmere for boligkøbere at gennemskue en bolighandels forskellige faser.

Lovforslaget byggede ifølge bemærkningerne bl.a. på forslag fra den såkaldte Idégruppe, som havde til formål at forenkle og billiggøre bolighandler. Idégruppens forslag fremgik som helhed af Boligrapporten, som var udgivet af Erhvervsministeriet i 1997.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV og FP) mod 5 (EL og KRF).
Partiernes ordførere
René Skau Björnsson (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Egil Møller (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Mogens Nørgård (KrF) og Tom Behnke (FP)