Luk

Luk
Luk

Luk

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love.

(Hjemmel til, at Danmarks Nationalbank kan udarbejde finansiel statistik, samt tilpasning af lovgivningen som følge af oprettelsen af Det Centrale Virksomhedsregister og indførelse af et fælles virksomhedsnummer (CVR-nr.) i de offentlige registre).

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører dels, at den danske finansielle statistik bringes i overensstemmelse med internationale statistiknormer, dels en fordeling af opgavevaretagelsen i forbindelse med udarbejdelsen af den finansielle statistik mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Således får Nationalbanken med loven ansvaret for udarbejdelsen af den statistik, der relaterer sig til Nationalbankens funktion som pengepolitisk myndighed.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget blev fremsat med henblik på at bringe den danske finansielle statistik i overensstemmelse med internationale statistiknormer ved at udbygge statistikken og samtidig forbedre sammenligneligheden med andre landes statistikker. Samtidig antog regeringen, at arbejdsdelingen mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank ville medføre en reduktion af rapporteringsbyrden for de berørte virksomheder.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF) mod 2 (FRI).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Egil Møller (DF), Flemming Hansen (KF), Ole Sohn (SF), Gunhild Husum (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FRI)