Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Loven bestemmer, at der som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til abort på levedygtige fostre efter 12. svangerskabsuge. Det kan kun ske, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, og kun hvis disse forhold med afgørende vægt taler for, at der foretages abort.
Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var fremsat som følge af den offentlige debat i anledning af Det Etiske Råds rapport fra oktober 1997 om sene provokerede aborter og Kristeligt Folkepartis beslutningsforslag nr. B 69 fra folketingsåret 1998-99, jf. omtalen i Årbog & Registre 1998-99 side 239. Denne debat var bl.a. aktualiseret som følge af udviklingen i de lægevidenskabelige muligheder for at redde tidligt fødte børn. I princippet ville der efter de hidtil gældende regler kunne foretages abort af fostre, der kunne have været reddet, hvis de på tidspunktet for indgrebet var blevet født på naturlig måde.
Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, V, KF, SF, DF, RV, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 15 (Tove Fergo (V), Birthe Rønn Hornbech (V), Ellen Kristensen (V), Christian Mejdahl (V) og Anders Mølgaard (V), CD, EL og KRF); 1 (Sandy Brinck (S)) stemte hverken for eller imod.