Luk

Luk
Luk

Luk

L 201 Forslag til lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.

(Afdødes bestemmelse om organdonation og lægevidenskabelig obduktion).

Af: Sundhedsminister Arne Rolighed ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven ændres lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v., således at de pårørendes adgang til at modsætte sig en afdøds skriftlige bestemmelse om organdonation fjernes. Loven indebærer desuden, at hvis afdøde har givet samtykke til obduktion under forudsætning af de pårørendes accept, skal denne accept foreligge.

Lovforslaget var en opfølgning på Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag nr. 47 (folketingsåret 1999-2000) om at fjerne pårørendes adgang til at modsætte sig en afdøds skriftlige bestemmelse om organdonation og beslutningsforslag nr. 29 (folketingsåret 2000-01) om at fjerne de pårørendes adgang til at modsætte sig en afdøds skriftlige bestemmelse om testation af organer m.v. til forskning.

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, V, KF, SF, DF, RV, EL, KRF, Kim Behnke (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 5 (CD og Birthe Rønn Hornbech (V)).
Partiernes ordførere
Holger Graversen (S), Jørgen Winther (V), Henriette Kjær (KF), Margrete Auken (SF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL) og Tove Videbæk (KrF)