Luk

Luk
Luk

Luk

B 34 Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle).

Af: Ole Sohn (SF), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)
Samling: 2005-06
Status: Beretning afgivet
Efter 1. behandling henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget handlede om udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle). Formålet var at fjerne eller minimere de problemer, der stammede fra produktion og udsætning af skydefugle i stor skala, herunder problemer med sygdom, dyrevelfærd og uønskede konsekvenser i naturen. Forslaget opfordrede regeringen til at gennemføre en opstramning af lovgivningen på området og fremlægge en plan for den danske natur, som kunne sikre, at jagt igen kom til at foregå på naturens overskud. Udvalget afgav beretning over forslaget.
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Mette Gjerskov (S), Jørn Dohrmann (DF), Johs. Poulsen (RV), Christian Wedell-Neergaard (KF), Steen Gade (SF) og Per Clausen (EL)