Lovforslaget er med undtagelse af forslaget om forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026/2027 en genfremsættelse af lovforslag nr. L 124, folketingsåret 2025-26, 1. samling.
Med lovforslaget foreslås bl.a. en model for den fremadrettede beskatning af naturejendomme. Modellen indebærer, at ejendomme beliggende i landzone fra og med den 1. januar 2027 som udgangspunkt henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere. Den nye ejendomskategori ledsages bl.a. af en overgangsordning, der giver de ejere, der foretrækker at fastholde deres nuværende ejendomskategori som ejerbolig, mulighed for at vælge det, indtil ejendommen skifter ejer.
Videre forslås det, at 2026- og 2027-vurderingerne gennemføres som indekserede vurderinger uden klageadgang, ligesom det kendes fra 2024- og 2025-vurderingerne. I stedet foreslås det, at boligejere skal kunne anmode om en almindelig vurdering, herunder med klageadgang, hvis boligejeren kan sandsynliggøre, at den indekserede ejendomsværdi afviger med mere end 20 pct. fra den forventede handelspris.
Lovforslaget har derudover til formål at indføre regler om et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde.
Derudover foreslås en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af, at tagetagen i eksisterende etageboligbyggeri udnyttes til lejligheder.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026. De bestemmelser, der vedrører beskatning af naturejendomme, foreslås dog at have virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027. Bestemmelserne om lempeligere beskatningsgrundlag for kolonihavegrunde foreslås at have virkning fra 2021-vurderingerne, så forslaget vil have skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022. Herudover foreslås fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager at skulle have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.