I folketingssamlingen 1953-54 fremsatte handelsministeren i folketinget forslag til lov om tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning, hvilket forslag byggede på den af trustkommissionen den 14. juli 1953 afgivne betænkning vedrørende en lov om konkurrencebegrænsning og monopol og de fra forbruger- og erhvervsorganisationerne indhentede udtalelser om denne betænkning. Forslaget blev efter 1. behandling henvist til et udvalg, der imidlertid ikke nåede at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets udløb, hvorfor handelsministeren genfremsatte lovforslaget i samlingen 1954-55 i samme skikkelse som i den foregående samling, idet der dog i §§ 25 og 26 var foretaget en etårig udskydelse af de angivne tidsfrister.

Om baggrunden for lovforslaget henvises til folketingsårbogen 1953-54, side 530-540, hvor der tillige er gjort bemærkninger til de vigtigste af forslagets enkelte paragraffer.

I det følgende er optrykt den vedtagne lovs tekst, og der er ved de enkelte paragraffer i korte træk på grundlag af udvalgets betænkning redegjort for de vigtigste af de under behandlingen i folketinget foretagne ændringer i forhold til det oprindelige forslag.

I. Lovens formål og område.

§ 1. Denne lov har til formål gennem offentligt tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger at forhindre urimelige priser og forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie erhvervsudøvelse.

Udvalget foreslog udtrykket „urimelige priser og forretningsbetingelser" anvendt udfra den betragtning, at såfremt avancen er urimelig, vil prisen også være det. Den iøvrigt ændrede formulering tilsigter ligeledes at klargøre lovens formål.

§ 2. Loven finder anvendelse på private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger o. lign. indenfor erhvervsgrene, hvor konkurrencen i hele landet eller indenfor lokale markedsområder er begrænset på en sådan måde, at virksomhederne udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold.

Løn- og arbejdsforhold falder udenfor denne lov, som heller ikke omfatter prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige.

Ifølge forslagets stk. 1 var begrænsningen i konkurrence angivet ved ordene „er begrænset som følge af virksomhedernes størrelse, finansielle sammenknytning, aftaler, vedtagelser og bestemmelser eller andre organisationsmæssige og strukturelle forhold eller som følge af indgreb fra det offentliges side". Den nye formulering af stk. 1 tilsigter en klargørelse.

Ifølge forslagets stk. 3 skulle handelsministeren i tvivlstilfælde træffe afgørelse af, om et forhold faldt ind under loven, men dette stykke blev udeladt under hensyn til, at det følger af almindelige administrative regler, at ministeren kan tage stilling til, om et forhold falder ind under loven, mens den endelige afgørelse af ethvert tvivlsspørgsmal herom henhører under domstolene.

II. Monopoltilsynet.

§ 3. Tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger udøves af monopoltilsynet, som består af et råd og et direktorat.

Forsåvidt angår virksomheder, hvis økonomiske forhold i henhold til særlig lovhjemmel er undergivet tilsyn eller regulering af andre offentlige tilsynsorganer, kan ministeren for handel, industri og søfart bestemme, at tilsynet i henhold til nærværende lov udøves af vedkommende tilsynsorgan efter nærmere af ministeren under hensyn til de pågældende virksomheders særlige karakter fastsatte regler.

§ 4. Rådet består af en formand og indtil 14 medlemmer. Rådets formand udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af ministeren for handel, industri og søfart for et tidsrum af indtil 3 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervs- og forbrugsforhold, herunder juridisk, nationaløkonomisk og teknisk kundskab. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og erhvervsorganisationer, hvis forhold umiddelbart berøres af denne lov.

Intet af rådets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Rådet afgør i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling. Er et medlem i henhold til stk. 2 eller af andre grunde forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan ministeren udnævne en stedfortræder.

Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

I forslagets § 4 var antallet af rådets medlemmer ikke fastsat, og det forudsattes, at dette spørgsmal blev nærmere drøftet i forbindelse med forslagets behandling.

Efter udvalgets indstilling er rådets medlemstal ansat til højst 15. Det forudsættes, at de medlemmer, der ikke behøver at være uafhængige af erhvervsvirksomheder m. v., indstilles af Andelsudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, handelens hovedorganisationer, Håndværksrådet, Industrirådet og landbrugets hovedorganisationer.

§ 5. Rådets daglige forretninger varetages af direktoratet. Dette ledes af en direktør, som udnævnes af kongen. Direktøren er ikke medlem af rådet, men deltager i dettes møder.

Direktoratet kan tilkalde særlige sagkyndige i det omfang, dette skønnes fornødent.

Direktoratets tjenestemænd og medhjælpere må ikke være interesseret i eller knyttet til nogen erhvervsvirksomhed eller erhvervsorganisation. De tilkaldte sagkyndige må ikke være interesseret i eller knyttet til virksomheder eller organisationer, hvis forhold umiddelbart berøres af den sag, i hvis behandling de tilkaldes til medvirken.

Ministeren for handel, industri og søfart udfærdiger et regulativ for direktoratets virksomhed.

III. Anmeldelse og registrering.

§ 6. Aftaler og vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområcler, skal anmeldes til monopoltilsynet.

Enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, skal anmeldes, når tilsynet fremsætter krav herom. De af sådanne virksomheder eller sammenslutninger trufne konkurrenceregulerende bestemmelser skal ligeledes anmeldes efter krav fra tilsynet.

Forslagets § 6, stk. 2, 3 og 4, blev erstattet af ovenstående stk. 2, hvorved tilsigtes fastslået, at bestemmelser vedrørende priser og avancer i efterfølgende omsætningsled alene skal anmeldes, når tilsynet fremsætter krav herom.

Med hensyn til anmeldelser og registreringer vedrørende udenlandske virksomheder ønskede udvalget at give udtryk for, at man forudsætter, at tilsynet er indstillet på at tage rimeligt hensyn til de særlige forhold, der kan gøre sig gældende for udenlandske virksomheders herværende repræsentanter.

§ 7. De i § 6, stk. 1, foreskrevne anmeldelser skal ske inden 8 dage efter, at den pågældende aftale eller vedtagelse er truffet.

Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, herunder ændringer i anmeldte priser, avancer, rabatter og kvoter m. v., skal ligeledes anmeldes inden 8 dage.

Under særlige omstændigheder kan tilsynet forlænge den i stk. 1 og 2 fastsatte frist.

§ 8. Aftaler og vedtagelser, der omfattes af forskrifterne i § 6, stk. 1, har ikke gyldighed og kan ikke gøre krav på beskyttelse ved domstolene, medmindre anmeldelse er sket inden den foreskrevne frist.

§ 9. Monopoltilsynet indfører de indgivne anmeldelser i et offentligt register. Registrering indebærer ikke nogen godkendelse af det anmeldte.

Hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for handel, industri og søfart tillade, at registreringen helt eller delvis skal være hemmelig.

IV. Aftaler, vedtagelser og bestemmelser om fastsættelse af mindstepriser.

Forslagets overskrift til kapitel IV var: „Forbud mod visse aftaler, vedtagelser og bestemmelser". Denne overskrift ændredes, idet der i udvalget opnåedes enighed om i stedet for gennemførelsen af det i lovforslagets § 10 foreslåede generelle forbud mod eksklusivaftaler o. lign. at lade eventuel indskriden bero på undersøgelse i det enkelte tilfælde. Værnet mod misbrug vil herefter findes i monopoltilsynets beføjelser efter lovens bestemmelser og i den praksis, der på grundlag af almindelige retsgrundsætninger har udviklet sig ved domstolene.

§ 10. Aftaler, vedtagelser og bestemmelser, der fastsætter mindstepriser eller -avancer ved videresalg i efterfølgende omsætningsled, må ikke håndhæves, medmindre monopoltilsynet har godkendt de pågældende aftaler m. v. Sådan godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler derfor.

Paragraffen, der svarer til det oprindelige forslags § 11, fik efter udvalgets indstilling en helt ny affattelse. I den nye affattelses 1. punktum er det fastslået, at alle aftaler m. v. om mindstepriser eller -avancer i efterfølgende omsætningsled, sålænge tilsynets godkendelse ikke foreligger, kun vil være vejledende. I 2. punktum har man ved „vægtige grunde" bl. a. tænkt på sådanne tilfælde, hvor varen sælges i konkurrence med varer leveret af en udenlandsk virksomhed, der, uden at tilsynet kan gribe ind, håndhæver mindstepriser og -avancer, samt på tilfælde, hvor en vare, på hvilken der er fastsat priser i efterfølgende omsætningsled, af disse anvendes som lokkevare. Endvidere har man bl. a. haft for øje dels sådanne tilfælde, hvor hensyn til rationelle indkøb nødvendiggør, at en vares distribution kan finde sted over hele året, dels sådanne tilfælde, hvor det er praktisk ønskeligt, at varen kan byttes i enhver forretning indenfor branchen, og endelig sådanne tilfælde, hvor der til salget af en vare er knyttet forpligtelse til service af ganske særlig karakter.

V. Monopoltilsynets beføjelser til optagelse af forhandlinger og udstedelse af pålæg m. v.

§ 11. Finder monopoltilsynet efter foretagen undersøgelse, at konkurrencebegrænsning som omhandlet i § 2, stk. 1, medfører eller må antages at ville medføre urimelige priser eller forretningsbetingelser, urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, påhviler det tilsynet at søge forholdet bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger.

Bedømmelsen af, om priserne er urimelige, skal ske på grundlag af forholdene i virksomheder, der efter de foreliggende omstændigheder drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde.

Paragraffen undergik i folketinget nogle ændringer, som tilsigtede en forenkling af reglerne. I tilfælde, hvor omkostningerne i en virksomhed ikke med rimelig sikkerhed kan fordeles på de enkelte varer, skal dette ikke udelukke tilsynet fra at skønne over rimeligheden af prisberegningen for hver enkelt vare, jfr. herved bestemmelsen i det oprindelige forslags § 12, stk. 2, sidste punktum, der udgik under behandlingen.

§ 12. Kan de i § 11 nævnte skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling, udsteder monopoltilsynet pålæg i så henseende.

Et sådant pålæg kan omfatte såvel hel eller delvis ophævelse af de pågældende aftaler, vedtagelser og bestemmelser som mærkning eller skiltning med pris, sammensætning, vægt eller mål og ændringer i priser, avancer og forretningsbetingelser, herunder fastsættelse af priser og avancer, som ikke må overskrides.

I tilfælde, hvor en konkurrencebegrænsning medfører en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, og dette ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, kan tilsynet pålægge en virksomhed at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer i henhold til stk. 2 kan priser eller avancer ikke ansættes lavere, end at virksomheder af den i § 11, stk. 2, nævnte art kan opnå dækning for nødvendige omkostninger, herunder afskrivninger, og ydelser ved den pågældende vares indkøb eller genindkøb, fremstilling, hjemtagelse, afsætning, transport samt en under hensyn til risikoen ved varens fremstilling eller salg rimelig nettoavance.

Et pålæg skal angive, fra hvilket tidspunkt pålægget skal være efterkommet.

Stykkerne 2, 3 og 4 fik en ny affattelse efter udvalgsbehandlingen. Ved den nye affattelse af stk. 2 tilsigtes en tydeliggørelse af, at pålæg også kan omfatte bestemmelser om mærkning og skiltning. I stk. 3 fastslås, at bestemmelsen kun kan anvendes, hvor der foreligger konkurrencebegrænsning, jfr. § 11, stk. 1. Forsåvidt angår „betryggende sikkerhed", bemærkes, at dette også vil kunne dække forudbetaling.

Ifølge udvalgets betænkning er det med bestemmelsen om, at der under særlige omstændigheder kan påbydes salgspligt, ikke hensigten at gøre indgreb i virksomhedernes normale, frie ret til at bestemme, hvem de vil handle med, ligesom det er en selvfølge, at den beføjelse, der hermed foreslås tillagt monopoltilsynet, må udøves med største varsomhed, således at indgreb i den måde, hvorpå erhvervsvirksomheder tilrettelægger deres afsætning, kun sker, når vægtige grunde måtte tale derfor. Der bør således f. eks. ikke gives pålæg om levering, såfremt det må befrygtes, at varen af den pågældende forhandler vil blive brugt som såkaldt lokke vare, og ej heller såfremt den pågældende forhandler ved opnåelse af levering ville opnå en uberettiget fordel. Der vil heller ikke kunne gives pålæg om leverancer, der vil kunne bryde eksisterende eneforhandlerrettigheder.

Ved den nye formulering af stk. 4 har udvalget villet præcisere, at der ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer skal tages hensyn til afskrivninger og risiko. De angivne regler må finde tilsvarende anvendelse på tjeneste- og transportydelser.

§ 13. Hvor det af kontrolhensyn skønnes påkrævet, kan monopoltilsynet foreskrive faktureringspligt overfor videreforhandlere. Endvidere kan tilsynet foreskrive mærkning eller skiltning med pris for nødvendige forbrugsvarer, for hvilke der indenfor vedkommende branche ikke i rimeligt omfang finder sådan mærkning eller skiltning sted. Forinden sådanne forskrifter gives, vil der være at forhandle med forbrugerorganisationerne og vedkommende brancheorganisationer.

Også denne paragraf fik en ny affattelse, idet man fandt det rimeligt at begrænse tilsynets adgang til at foreskrive mærkning og skiltning til at angå nødvendige forbrugsvarer, for hvilke der ikke allerede i rimeligt omfang foretages en sådan. Udvalget bemærkede, at det har været opmærksomt på, at kvalitetsmærkningskommissionens arbejde på dette område ikke er afsluttet.

§ 14. Kan skadelig virkning ikke bringes til ophør i medfør af beføjelserne i §§ 11 og 12, eller skønnes andre fremgangsmåder at være mere hensigtsmæssige, afgiver monopoltilsynet indberetning herom til ministeren for handel, industri og søfart.

VI. Særlige bestemmelser.

§ 15. Monopoltilsynet er beføjet til at kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Tilsynet kan således kræve indsendt behørigt bekræftede udskrifter af protokol- og regnskabsmateriale og indkalde personer til mundtlig forklaring. Endvidere er tilsynet berettiget til at få adgang til regnskaber og regnskabsbøger og til på stedet at foretage de til forholdenes oplysning fornødne undersøgelser.

Ved afgivelse af oplysninger om tekniske hemmeligheder kan den, der skal afgive oplysningerne, overfor rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke afgives overfor det samlede råds medlemmer. Formanden afgør herefter, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne under hensyn til forholdenes beskaffenhed bør gives.

§ 16. Viser det sig, at en virksomhed har indvundet udbytte ved handlinger, der er i strid med en af monopoltilsynet truffen afgørelse, kan tilsynet, hvis udbyttet ikke kan inddrages i statskassen ifølge § 22, stk. 3, og det ikke findes hensigtsmæssigt, at det fradrages i fremtidige avancer, kræve, at det indbetales til statskassen.

§17. Monopoltilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

Efter at afgørelsen er truffet, skal de interesserede organisationer eller enkeltvirksomheder have adgang til at gøre sig bekendt med det grundlag, på hvilket tilsynets beslutning er truffet, forsåvidt det pågældende materiale ikke indeholder fortrolige oplysninger om enkelte virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres.

§ 18. Klage over de af monopoltilsynet i henhold til denne lov trufne afgørelser indgives til tilsynet, men kan forlanges videresendt senest i løbet af 8 dage til et af ministeren for handel, industri og søfart i dette øjemed nedsat nævn, bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer; et af medlemmerne skal have nationaløkonomisk kundskab, og et medlem udnævnes efter forhandling med Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og Industrirådet.

Intet af nævnets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Nævnet afgør selv i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling.

På derom fremsat begæring skal der gives klagerne adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale, forsåvidt dette ikke indeholder fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres. På derom fremsat begæring skal der endvidere gives klagerne adgang til personligt møde for nævnet. Klagerne eller repræsentanter for monopoltilsynet må ikke overvære nævnets forhandlinger.

De nærmere regler for nævnets virksomhed fastsættes af ministeren.

Nævnet har efter forhandling med ministeren adgang til hos monopoltilsynet at indhente de til foreliggende klagers bedømmelse nødvendige oplysninger.

Efter at monopoltilsynet har udtalt sig over vedkommende klage, træffer nævnet afgørelse i sagen.

Indgivelse af klage over monopoltilsynets afgørelse har ikke opsættende virkning, bortset fra tilsynets, afgørelse i henhold til § 6 og § 12, stk. 3.

Nævnet har efter forhandling med ministeren adgang til at antage medhjælp i det omfang, det skønnes fornødent.

Den af nævnet trufne afgørelse kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er kommet til klagerens kundskab, af denne indbringes for domstolene, jfr. grundlovens § 63, under en for vedkommende landsret som første instans anlagt sag. Har nævnet ændret monopoltilsynets afgørelse, har tilsynet en tilsvarende adgang til at indbringe nævnets afgørelse for domstolene under en mod klageren anlagt sag.

Forinden nævnets afgørelse foreligger, kan sager af den i stk. 9 omhandlede art ikke indbringes for domstolene. Finder indbringelse for landsretten ikke sted inden den i stk. 9 angivne frist, er nævnets afgørelse endelig.

Ved en foretagen ændring af § 18, stk. 1, har man tilsigtet en sammensætning af nævnet, der gør dette uvildigt og uafhængigt. I stk. 7 er tilføjet ordene „bortset fra tilsynets afgørelser i henhold til § 6 og § 12, stk. 3", idet udvalget fandt det rimeligt, at klage til ankenævnet over monopoltilsynets afgørelser efter de nævnte paragraffer får opsættende virkning. Vedrørende bestemmelsen i stk. 9 bemærkes, at forslaget gik ud på, at „spørgsmål om lovligheden af den trufne afgørelse kunne indbringes for domstolene". Ved den nye formulering er tilsigtet en udvidet adgang til domstolsprøvelse.

§ 19. Ministeren for handel, industri og søfart er bemyndiget til at træffe de foranstaltninger, der er fornødne til gennemførelse af loven og de i henhold til denne udfærdigede forskrifter, derunder at give nærmere bestemmelser angående udgivelse af en registreringstidende.

Ministeren fastlægger retningslinier for afgivelse og offentliggørelse af beretninger og meddelelser til offentligheden om undersøgelser og afgørelser i henhold til denne lov. Forinden der gives meddelelser til offentligheden om undersøgelser, skal monopoltilsynet give de pågældende organisationer eller enkeltvirksomheder lejlighed til at udtale sig herom. Om monopoltilsynets virksomhed afgives til ministeren for handel, industri og søfart en årlig beretning, der af ministeren tilstilles folketinget inden udgangen af oktober måned i det følgende kalenderår.

Omkostningerne ved monopoltilsynets og ankenævnets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

De 2 sidste punktummer i stk. 2 blev indføjet under behandlingen i folketinget. Den i stykkets sidste punktum nævnte beretning ønskedes afgivet for kalenderåret.

§ 20. Undlader nogen rettidigt at indgive anmeldelse i henhold til § 6, jfr. § 7, eller at meddele monopoltilsynet en i henhold til § 15 begæret oplysning, kan ministeren for handel, industri og søfart efter tilsynets indstilling pålægge den pågældende under en daglig eller ugentlig bøde, der kan inddrives ved udpantning, at opfylde sin pligt i så henseende.

§ 21. Rådets medlemmer og direktoratets tjenestemænd, medhjælpere og tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 263, jfr. tjenestemandslovens § 3, stk. 3, forpligtet til overfor alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 22. Undladelse af at foretage en i denne lov foreskreven anmeldelse og overtrædelse af de i medfør af loven givne forskrifter samt tilsidesættelse af noget af monopoltilsynet i hen- hold til loven givet pålæg straffes, forsåvidt højere straf ikke derved forskyldes efter borgerlig straffelov, med bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.

På samme måde straffes den, som i forhold, der omfattes af loven, meddeler ministeriet for handel, industri og søfart, monopoltilsynet eller det i § 18 omhandlede nævn urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold, der måtte være af betydning for den pågældende sags behandling.

Udbytte, der indvindes ved handlinger, som er strafbare efter denne lov, eller et beløb, der skønnes at svare hertil, vil ved dom være at inddrage i statskassen.

Ved behandlingen af sager i henhold til denne paragraf finder de i lov om rettens pleje kap. 69 indeholdte bestemmelser anvendelse i samme omfang som i sager, der påtales af statsadvokaten.

VII. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 23. Maksimalpriser og -avancer, som forinden nærværende lovs ikrafttræden er fastsat i medfør af lov om priser m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 463 af 14. november 1949, lov nr. 233 af 25. maj 1951 og lov nr. 191 af 30. maj 1952, eller i medfør af lov nr. 378 af 14. november 1952 om prisaftaler m. v., jfr. lov nr. 70 af 31. marts 1954, samt andre af priskontrolrådet i medfør af disse love fastsatte bestemmelser og trufne afgørelser forbliver i kraft, indtil de under iagttagelse af forskrifterne i nævnte love ophæves.

Viser det sig, at en virksomhed har indvundet udbytte ved handlinger, der er i strid med bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte love, finder bestemmelserne i nærværende lovs § 16 tilsvarende anvendelse.

De i henhold til bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte love foretagne anmeldelser til priskontrolrådet samt priskontrolrådets register overføres ved denne lovs ikrafttræden til monopoltilsynet.

§ 24. For sådanne varer og ydelser, som er opført på en af monopoltilsynet efter forhandling med vedkommende enkelt- virksomheder eller organisationer offentliggjort fortegnelse, må i tiden indtil 1. juli 1956 prisforhøjelser, der skal anmeldes i henhold til § 6, jfr. § 7, stk. 2, ikke sættes i kraft uden monopoltilsynets godkendelse.

Tilsynets afgørelse, der træffes i overensstemmelse med reglerne i §§ 11 og 12, skal såvidt muligt meddeles inden 8 dage efter anmeldelsen af den ønskede prisforhøjelse.

§ 25. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 158 af 18. maj 1937 om prisaftaler m. v., træder i kraft den 1. juli 1955. Indtil dette tidspunkt forbliver lov nr. 378 af 14. november 1952 om prisaftaler m. v. i kraft.

Bestemmelserne i denne lovs kap. IV træder dog først i kraft den 1. juli 1956.

§ 26. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Ved kgl. anordning fastsættes de ændringer for Grønlands vedkommende, som under hensyn til de stedlige forhold må anses for fornødne.

Under lovforslagets 1. behandling gav partiernes ordførere udtryk for deres vilje til at fortsætte med det udvalgsarbejde, der var påbegyndt i den forrige folketingssamling om det tilsvarende lovforslag, og i det nedsatte udvalg opnåedes der enighed om at indstille lovforslaget til vedtagelse med en række af handelsministeren foreslåede og af udvalget tiltrådte ændringer, hvoraf de væsentligste er omtalt ovenfor.

Foruden bemærkninger til de enkelte ændringsforslag indeholder udvalgets betænkning følgende oplysninger:

„Udvalget og et indenfor dette nedsat underudvalg har afholdt ialt 24 møder og har herunder haft flere samråd med ministeren for handel, industri og søfart samt med økonomi- og arbejdsministeren som fungerende handelsminister.

Udvalget har modtaget deputationer fra Danske Husmødres Forbrugerråd og fra Danske Importagenters Forening, hvilke organisationer i de som bilag 1 og 2 optrykte skrivelser har redegjort for deres synspunkter.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser angående lovforslaget fra Den danske Bagerstands Fællesorganisation (bilag 3), De samvirkende danske Andelsselskaber, Andelsudvalget (bilag 4) samt Det kooperative Fællesforbund i Danmark (bilag 5). I en fælles henvendelse (bilag 6) har Dansk Textil Union, De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Grosserer-Societetets Komité, Industrirådet, Provinshandelskammeret, Landbrugsrådet og Dansk Dampskibsrederiforening redegjort for disse erhvervsorganisationers syn på lovforslaget.

Under udvalgsarbejdet har man fortsat det i sidste folketingsår om det tilsvarende lovforslag påbegyndte arbejde og har herunder søgt det af det daværende udvalg tilvejebragte materiale, der er optrykt i folketingstidende 1953-54, tillæg B. sp. 1333-1578, suppleret ved handelsministeriets besvarelse af en række spørgsmål; besvarelserne er optrykt som bilag 7-12.

Fra handelsministeriet er yderligere modtaget en af prisdirektoratet udarbejdet redegørelse for den svenske lovgivning om konkurrencebegrænsning (bilag 13).

I anledning af de af handelsministeriet i besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 29 fremsatte bemærkninger om professor, dr. jur. Fr. Vinding Kruses afhandling om trustkommissionens betænkning og lovforslaget har professoren tilsendt udvalget den som bilag 14 optrykte redegørelse.

Man har indenfor udvalget drøftet spørgsmålet om, hvorvidt det i lovforslagets § 19, stk. 1, (den vedtagne lovs § 18, stk. 1) omhandlede nævn burde omdannes til en specialdomstol, hvis afgørelser kunne indankes direkte for Højesteret. Om dette spørgsmål har udvalget gennem ministeren modtaget udtalelser fra professorerne Poul Andersen og Stephan Hurwitz (bilag 11) og fra Højesteret og justitsministeriet (bilag 12). Herefter er udvalget enigt om ikke at foreslå ændringer i lovforslaget på dette område."

Ved lovforslagets 2. behandling gennemgik ordførerne for de fire største partier udførligt de stillede ændringsforslag, som de anbefalede til vedtagelse, mens Tholstrup (DR) ikke var tilfreds med resultatet af udvalgets arbejde.

Ved 3. behandling stillede Tholstrup forslag om en ny affattelse af lovforslaget, idet han foreslog, at det affattedes ganske som det af retsforbundet i folketingsåret 1953-54 fremsatte forslag til lov om oprettelse af et næringsfrihedsråd (årbog 1953-54, side 572). Dette ændringsforslag forkastedes med samtlige partiers stemmer mod retsforbundets. Aksel Larsen (DK) udtalte ved 3. behandling, at selvom hans parti ikke fandt, at det af handelsministeren fremsatte lovforslag som ændret efter udvalgsbehandlingen var fuldt tilfredsstillende, kunne kommunisterne stemme for lovforslaget. „Når vi skal sammenligne det af retsforbundet stillede ændringsforslag med lovforslaget, som det foreligger efter 2. behandling, foretrækker vi det sidste, selvom vi som sagt ikke dermed vil påstå, at vi er tilfredse med det. Det kan vi vist også vanskeligt blive, eftersom vi ikke tror, man kan gennemføre en tilfredsstillende trust- og monopollov under de kapitalistiske samfundsforhold, vi har. Vi mener altså trods alt, at ministerens lovforslag må være at foretrække. Vi kan se, at det kan bruges, vel at mærke hvis den ansvarlige minister har en alvorlig vilje til at udnytte de muligheder, der trods alt findes i det, for at gribe ind overfor aftaler, som måtte skade forbrugerne eller samfundet."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 169 stemmer, idet retsforbundet afholdt sig fra at stemme.