I den af folkeforsikringskommissionen i juni 1955 afgivne betænkning blev spørgsmålet om indførelse af en pensionsordning for enker behandlet i forbindelse med de øvrige af kommissionen behandlede spørgsmål. Med hensyn til kommissionens hovedopgave, folkepensionsspørgsmålet, delte kommissionen sig i en række mindretal, men alle disse mindretal erkendte, at der består et særligt problem for enker med børn eller kvinder, der bliver enker i en forholdsvis sen alder.

Ved loven, der gennemførtes af folketinget uden ændringer i det af socialministeren fremsatte lovforslag, er adgangen til at yde hjælp i disse tilfælde udvidet ved en udbygning af de bestemmelser i forsorgslovens § 282 om særhjælp til enker og enlige mødre, som blev gennemført ved lov nr. 152 af 30. april 1955 (årbog 1954-55, side 250).

I forhold til loven af 30. april 1955 indeholder den gennemførte lov følgende udvidelser:

Adgangen til at yde en første overgangslijælp for enker med børn under 18 år til underhold, til hjemmets opretholdelse og eventuelt til fortsættelse af driften af den afdøde mands erhvervsvirksomhed udvides til at omfatte alle enker, der har trang dertil, uanset om de har børn eller ikke (forsorgslovens § 282, stk. 1).

Den hidtil gældende regel i forsorgslovens § 282, stk. 4, om ydelse af særhjælp som løbende underholdshiælp til enlige kvinder med børn udvides til at gælde alle kvinder, der bliver enker efter det fyldte 50. år, uanset om vedkommende har børn eller ej. Endvidere er der ved loven skabt hjemmel for, at enlige mødre, der har oppebåret særhjælp i henhold til § 282, stk. 4, indtil et barns, fyldte 18. år, og som på dette tidspunkt er fyldt 45 år, fortsat skal kunne oppebære den løbende underholdshjælp.

Reglen i forsorgslovens § 282, stk. 6, hvorefter der som særhjælp kan ydes uddannelseshiælp til enlige mødre med børn under 18 år, udvides til også at gælde alle enker, uanset om vedkommende har børn eller ikke.

Dernæst indeholder loven en ændring af reglerne i forsorgslovens § 194 om beregning af den indtægt, der lægges til grund ved udbetaling af normalbidrag, enkebørnsbidrag m. v. Ændringen går ud på en ophævelse af den hidtil gældende regel om, at formueindtægt skal forhøjes med 5 pct.

De nye regler træder i kraft den 1. april 1957.

Lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med lovforslagene om folkepension, fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling.

I den af udvalget afgivne enstemmige udtalelse om lovforslaget hedder det:

„Ved vedtagelsen af dette forslag finder der en betydelig udvidelse sted af adgangen til at yde forsorgshjælp uden retsvirkninger til enker m. fl. Udvalget har under forhandlingerne om lovforslaget drøftet tanken om gennemførelse af en egentlig enkepensionsordning, der på linie med bestemmelserne om folkepension giver en enke ret til under nærmere betingelser at oppebære en enkepension. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at der knytter sig så mange problemer til indførelse af en sådan ordning, at spørgsmålet bør undersøges nærmere i et udvalg. Socialministeren har overfor udvalget givet tilsagn om, at der nedsættes et sådant udvalg til nærmere undersøgelse af problemerne i forbindelse med indførelse af en enkepensionsordning."

Til 2. behandling blev der fra kommunistisk side stillet et ændringsforslag, der tilsigtede at give alle enligstillede bidragsberettigede, herunder også enker og enkemænd, som har en indtægt, der ikke overstiger sygekassegrænsen, ret til at få børnebidraget forskudsvis udbetalt af det offentlige.

Dette ændringsforslag blev forkastet med 134 stemmer mod 6 (DK); 1 grønlandsk medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod. Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.