Forslaget til nærværende lov tilsigtede ved fremsættelsen alene en nødvendig ajourføring af folketing smedlemmernes vederlags- og pensionsordning efter gennemførelsen af de nye lønningslove for statens tjenestemænd. Bortset fra ændringer af rent teknisk eller redaktionel karakter drejede det sig navnlig om følgende forhold: 1) forhøjelse af pensionsbidraget til 4 pct. af det pristalsregulerede grundvederlag, 2) forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til 67 år og 3) folketingsmedlemmernes tilslutning til folkepensionsordningen.

Hertil føjedes ved 2. behandling nogle bestemmelser om 4) forhøjelse af folketingsmedlemmernes pristalsregulerede grundvederlag med 2 660 kr. årligt, om 5) forhøjelse af enkepensionens mindstebeløb m. v. samt om 6) overførelse af tjenestemandslovens regler om børnepensionstillæg, børnepension og efterindtægt til valgloven.

Endelig blev der inden vedtagelsen ved 3. behandling foretaget en ændring af teknisk karakter i lovforslaget.

Angående enkeltheder i den således gennemførte lov anføres:

Folketingsmedlemmernes grundvederlag, der pr. marts 1959 inklusive tillæg udgjorde 17 440 kr., er forhøjet til 20 100 kr. Hertil kommer fra 1. april 1959 to portioner tillæg á 160 kr., idet man har opretholdt den gældende pristalsregulering, bortset fra at udgangspunktet er flyttet, ligesom det i 1958 skete for tjenestemændenes vedkommende.

Omkostningsvederlaget er der ikke rørt ved, bortset fra at man også her har forhøjet beløbene med de pr. marts 1959 gældende tillæg og flyttet udgangspunktet for pristalsreguleringen i overensstemmelse hermed.

Pensionsbidraget, der tidligere udgjorde 450 kr. årligt, er ændret til 4 pct. af det pristalsregulerede grundvederlag (pr. 1. april 1959 4 pct. af 20 420 kr. eller 816 kr. 84 øre årligt).

Den hidtidige pensionsordning for afgåede folketingsmedlemmer er i øvrigt opretholdt bortset fra den formelle ændring, at man har forhøjet beløbene med de pr. marts 1959 gældende tillæg. De nye bruttobeløb reguleres op eller ned med portioner af den hidtidige størrelse (fra 1. april 1959 ydes 2 sådanne portioner).

Enkepensionens mindstebeløb, der efter de hidtil gældende regler inklusive tillæg udgjorde 1 824 kr., er sat op til 2 400 kr. eller samme beløb som børnepensionen. Samtidig har man til valglovens pensionsregler overført den for tjenestemænd gældende bestemmelse om højeste enkepension i tilfælde, hvor tjenestemanden er afgået ved døden under udførelsen af sin tjeneste eller som følge af en i tjenesten pådraget tilskadekomst.

For folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for 1. april 1959, samt for sådanne folketingsmedlemmers efterladte gælder de nye regler ikke. Dog omregnes deres pensioner fra 1. april 1959 at regne til nye bruttopensionsbeløb efter samme retningslinjer som ældre statstjenestemandspensioner, og disse nye bruttobeløb reguleres herefter på samme måde som pensioner, der begynder at løbe fra et senere tidspunkt. Desuden gives der de ældre pensionister adgang til at oppebære folkepensionens mindstebeløb, uden at der sker noget fradrag i folketingspensionerne. Dette sidste skyldes ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at de forhold, der har begrundet fradragsordningen for tjenestemandspensionernes vedkommende, ikke foreligger for folketingspensionerne.

De i loven indeholdte lønnings- og pensionsbestemmelser har virkning fra 1. april 1959.

Et pensionsberettiget folketingsmedlem, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 65 år, bevarer retten til at få pension på grund af alder fra det tidspunkt, hvor han ophører med at være medlem af folketinget. Et folketingsmedlem, der ved lovens ikrafttræden er fyldt 64 år, kan inden 6 måneder fra lovens ikrafttræden meddele folketingets præsidium, at han til sin tid ønsker pensionering efter de hidtil gældende bestemmelser.

Der blev under sagens behandling i udvalget for forretningsordenen forhandlet om gennemførelse af mere principielle ændringer i den gældende vederlagsordning for folketingets medlemmer. Disse forhandlinger førte ikke til noget resultat, men der opnåedes enighed om, at udvalget for forretningsordenen tager spørgsmålene om folketingsmedlemmernes omkostningstillæg og pensionsordning op til fornyet overvejelse med det formål inden årets udgang at få tilvejebragt mere rationelle ordninger end de nuværende på disse områder.

Med de ændringer, som udvalgsbehandlingen resulterede i, tiltrådte samtlige i udvalget repræsenterede partier lovforslaget. Aksel Larsen (SF) anbefalede det ligeledes til vedtagelse, mens kommunisterne gik imod ændringsforslaget om forhøjelse af grundvederlaget med 2 660 kr. og imod bestemmelsen om, at tidligere pensionerede folketingsmedlemmer skal kunne oppebære folkepensionens mindstebeløb, uden at der sker noget nedslag i pensionen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 148 stemmer mod 5 (DK), idet H. C. Toft (KF) undlod at stemme.