Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Denne lov finder anvendelse pa tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde.

Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke-offentlig) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.

§ 3. Ved enhver licitation indgives budene i lukket kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af budene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.

Med de begrænsninger, der følger af § 4, er udbyderen ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle,

ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.

Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.

§ 4. Aftaler, vedtagelser eller bestemmelser om udskydning eller tilbagetrækning af afgivne licitationsbud må ikke bringes i anvendelse, medmindre monopoltilsynet har godkendt de pågældende aftaler m. v.

Aftaler m. v. af det i stk. 1 nævnte indhold skal i almindelighed godkendes under forudsætning af,

1) at de ikke tilsigter på urimelig måde at udelukke samtidig afgivelse af bud fra udenforstående,

2) at de ikke på urimelig måde griber ind i udbyderens dispositioner med hensyn til kontrahering om andre entrepriser,

3) at de kun muliggør udskydning af et afgivet bud, såfremt mindst 2/3 af de bydende, der er tilsluttet aftalerne m. v., tilkendegiver, at budet ikke giver dækning for overenskomstmæssig arbejdsløn, udgifter til materialer samt en bruttoavance af en sådan størrelse, at den bydende efter entreprisens art og omfang har en rimelig økonomisk interesse i at overtage arbejdet,

4) at udskydning ikke kan finde sted ved offentlige licitationer med færre end 3 deltagere,

5) at udskydning ikke kan finde sted ved bundne licitationer med færre end 5 deltagere, samt

6) at spørgsmålet om berettigelsen af en udskydning af udbyderen kan forlanges afgjort ved voldgift, jfr. § 8.

§ 5. Forudgående regulering af tilbud er forbudt.

§ 6. Det er ikke tilladt at modtage og afgive underhåndsbud, såfremt der tidligere på samme arbejde eller leverance er modtaget licitationsbud eller mere end ét underhåndsbud, og der ikke er forløbet enten mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen eller underhåndsbudene.

Licitation over et arbejde eller en leverance, over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud, må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne underhåndsbud er annulleret.

Annullering af en licitation skal ske ved skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.

§ 7. Bestemmelserne i loven om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af nærværende lov omfattede forhold.

§ 8. Finder udbyderen, at en begæring om udskydning af bud er uberettiget, kan han forlange spørgsmålet afgjort af et beregningsudvalg, hvortil udbyderen og de bydendes organisation hver udpeger 2 uvildige og fagkyndige medlemmer eller, hvis parterne er enige derom, ét sådant medlem.

Kan der ikke blandt udvalgets medlemmer opnås flertal for en afgørelse, udpeger disse ved flertalsbeslutning en opmand, der træffer afgørelse i sagen.

Kan der ikke opnås flertal for valget af opmand, foretages udnævnelsen af formanden for det i § 9 nævnte licitationsråd blandt de personer, der er opført på en af handelsministeren udfærdiget opmandsliste.

De nærmere regler vedrørende beregningsudvalget fastsættes af handelsministeren efter indstilling fra licitationsrådet.

§ 9. Handelsministeren nedsætter et licitationsråd med en højesteretsdommer som formand. Rådet skal i øvrigt bestå af et ligeligt antal repræsentanter for tilbudsgivere og udbydere.

Licitationsrådet bistår handelsministeren og monopoltilsynet ved behandlingen af de af nærværende lov omfattede forhold. Endvidere skal rådet give indstilling om påkrævede ændringer i reglerne for arbejder og leverancer til brug for det offentliges bygge- og anlægsvirksomhed („Almindelige betingelser for arbejder og leverancer").

§§ 10-12 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af loven og om dens ikrafttræden m. v.

Lovforslaget var — bortset fra enkelte formelle ændringer — udarbejdet af den i henhold til lov nr. 155 af 4. maj 1955 nedsatte licitationskommission og tiltrådt af et flertal af kommissionens medlemmer.

Den nuværende licitationsordning, der særligt finder anvendelse inden for byggefagene, blev gennemført i 1946 ved ændringer i håndværkerorganisationernes vedtægter. Dette skete i henhold til bestemmelserne i den daværende prisaftalelov, der senere er afløst af monopolloven, og i øvrigt på grundlag af en kommissionsbetænkning fra 1945.

Baggrunden for den i 1946 vedtagne ordning var dels et udbredt ønske om offentligt indseende med de af erhvervene selv etablerede konkurrencebegrænsninger, dels erfaringerne fra trediverne med deres meget lave priser ved licitationer inden for bygge- og anlægsfagene. Kommissionen fandt en vis begrænsning af konkurrencen ved licitation rimelig, men lagde vægt på, dels at konkurrencebegrænsningerne ikke gennemførtes i det skjulte, men åbenlyst, dels at de ikke blev for vidtgående.

Licitationsordningen finder i dag anvendelse, når de tilbudgivende tilhører organisationer — oftest inden for byggefagene eller entreprenørfaget — der har vedtaget licitationsbestemmelser, og der ved licitationen er flere end 2 bydende. Efter ordningen kan parterne i en licitation underskrive en licitationserklæring, hvorefter de bydendes organisation forpligter sig til ikke — som det ellers er almindeligt — at regulere tilbudsprisen inden budenes afgivelse, mens bygherren til gengæld forpligter sig til at give organisationen adgang til over for ham at fremsætte begæring om udskydning af bud, der efter organisationernes opfattelse er for lave. Bygherren kan kun antage et bud, der er begæret udskudt, såfremt udskydningsbegæringen underkendes af et på hans foranledning af begge parter nedsat beregningsudvalg. Efter licitationsordningen er sådanne bud for lave, som ikke indeholder dækning for tarifmæssig arbejdsløn, udgift til materiale og et efter arbejdets art og omfang samt den bydendes forhold og omstændighederne i øvrigt passende beløb til omkostninger og fortjeneste.

For så vidt bygherren ikke vil tiltræde, at udskydningsregler bringes i anvendelse, og derfor nægter at underskrive en licitationserklæring, har de bydendes organisation ret til — ligesom før denne licitationsordnings indførelse — inden afgivelse af budene at underkaste disse en forhåndsregulering i overensstemmelse med regler, der i henhold til monopolloven skal være anmeldt til monopoltilsynets register.

Det anses for tilladeligt, at de bydende tager forbehold mod at arbejde på samme byggeplads som mestre, der benytter medhjælp, men ikke er medlem af en faglig organisation — samarbejdsforbehold. Ligeledes kan organisationerne, når licitationserklæring nægtes underskrevet, påbyde deres medlemmer at tage forbehold om, at budene ikke må åbnes, hvis der åbnes bud fra udenforstående mestre — åbningsforbehold.

I øvrigt giver ordningen mulighed for, at der, uden at bygherren er til stede, kan afholdes forhåndsmøder — møder forud for licitationen — hvor de bydende fortolker udbudsmaterialet, træffer bestemmelse om tilbudsforbehold m. v.

Ved gennemførelsen af licitationsordningen af 1945 regnede man med, at bygherrernes underskrift på licitationserklæring ville blive det almindeligste og reguleringerne derfor ville komme frem i lyset og forhåndsregulering blive en sjælden undtagelse, men dette blev ikke resultatet, idet licitationserklæring og dermed udskydningsordningen i de fleste tilfælde ikke tiltrædes af bygherrerne.

Såvel forhåndsregulering som udskydning har givet anledning til megen kritik, og det var med henblik herpå, at et flertal inden for licitationskommissionen af 1955 foreslog monopollovens bestemmelser suppleret med den foreslåede særlige licitationslov.

Efter lovforslaget skal monopolloven fortsat finde anvendelse på licitationsaftaler m. v., men herudover foreslås bestemmelser, der dels afstikker rammerne for indholdet af sådanne aftaler m. v., dels skulle give mulighed for en tilstrækkelig hurtig indskriden mod aftalernes eventuelle skadelige virkninger. I forslaget, der i flere henseender hviler på samme retningslinjer som den nuværende licitationsordning, omfatter reglerne om udskydning imidlertid kun organisationernes egne medlemmer og tilbudgivende, der tilslutter sig organisationernes bestemmelser. Under hensyn til den udvikling, der finder sted i retning af byggeriets industrialisering, omfatter den foreslåede ordning — i modsætning til den nuværende — også bortlicitering af leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Industriens repræsentant i kommissionen gik dog imod dette med henvisning til, at forslaget var uegnet til anvendelse ved indhentning af tilbud om leverancer af industrivarer, hvor ofte helt andre forhold er afgørende end dem, som er fremhævet i forslaget.

Et mindretal af kommissionens medlemmer — repræsenterende LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Byggefagenes kooperative Landssammenslutning, De almennyttige Boligselskaber og Lejerforbundet — der ikke kunne tiltræde flertalsforslaget, har bemærket, at der i det materiale, der har været til rådighed for kommissionen, og i de i kommissionen førte drøftelser ikke er baggrund for at hævde, at tilbudgivningen inden for byggeri og anlægsvirksomhed skal være undergivet andre regler end dem, der er almindeligt gældende for en fri konkurrence. Disse medlemmer har derfor foreslået, at licitationer inden for byggeri og anlægsvirksomhed frigøres for de hidtil gældende regulerende bestemmelser, og at adgangen til at træffe vedtagelser, der begrænser den fri konkurrence, ophæves.

Konsekvensen heraf skulle blive, at det fremtidig ikke ville være tilladt organisationer eller personer at hindre en virksomhed eller person i at give bud, som tilbudgiveren selv ønsker det, at ingen kan gøre indsigelse mod åbning af alle indkomne bud, og at ingen kan nægte at samarbejde i arbejdets udførelse med virksomheder og personer, der er tilsluttet andre organisationer, eller som står uden for organisationerne.

Ved fremsættelsen af lovforslaget pegede handelsministeren på, at fri konkurrence inden for byggeriet efter hans opfattelse gennem fordeling af opgaverne på de forskellige virksomheder i overensstemmelse med deres konkurrenceevne ville fremme effektiviteten inden for bygge- og anlægsfagene og virke billiggørende. Ministeren måtte således give mindretallets forslag principiel tilslutning. „Med en byggeaktivitet som den, vi nu har haft i en årrække, og som kan forudses at ville vedvare ud i fremtiden, ville efter min opfattelse mindretallets forslag føre til en gavnlig konkurrence. Jeg ville derfor foretrække dette forslag, hvis det kunne forventes at få tilslutning fra de såkaldte liberale partier, der jo principielt deler den opfattelse, at fri konkurrence er det eneste, der kan sikre gode og billige varer og formentlig også boliger. Imidlertid har jeg efter de udtalelser, som politikerne i kommissionen er fremkommet med, det indtryk, at dette forslag ikke vil kunne gennemføres her i tinget. Derfor har jeg valgt at fremsætte flertalsforslaget som grundlag for tingets forhandlinger, idet dette forslag under alle omstændigheder vil medføre væsentlige indskrænkninger i konkurrencereguleringernes art og omfang."

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en overvejende velvillig modtagelse, omend med forskellige forbehold.

Som ordfører for socialdemokratiet anerkendte Niels Mørk lovforslaget som et forsøg på at skabe ikke uvæsentlige forbedringer i liberaliserende retning i forhold til den nuværende praksis. Hans parti var dog meget lydhørt for bestræbelser i retning af helt fri konkurrence på dette så betydningsfulde område.

„Jeg håber", sagde han, „at vi i det kommende udvalg kan nå til enighed om en ordning, der ikke som den bestående bygger på 30ernes kriseforhold, men en ordning, som er mere i pagt med nutidens store økonomiske aktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomheden."

Guldberg (V) så også med sympati på lovforslaget, men mente, at man samtidig burde bestræbe sig for at nå til en frigørelse af byggeriet, så der blev fri ret til at vælge nye metoder, uden at fordelene derved gik tabt på grund af forældede metoder og bestemmelser på arbejdsmarkedet. Han havde indtrykket af, at „når man ser nærmere på det, er afstanden mellem flertalsforslaget og mindretalsforslaget i virkeligheden ikke så forfærdelig stor. Jeg tror ikke, at man helt vil kunne undgå visse særlige bestemmelser, heller ikke måske at have en særlig licitationsordning, men dette er jo først og fremmest et spørgsmål om, hvad den går ud på."

Poul Schlüter (KF) betegnede lovforslaget som skelsættende i den forstand, at Danmark ikke hidtil har haft en licitationslov. Han kunne stort set tiltræde lovforslagets principper, dog med to forbehold, idet han ikke ønskede leverancer af færdige byggematerialer inddraget under loven og fandt det unødvendigt at nedsætte et særligt licitationsråd.

Axel Sørensen (RV) tilsagde sit partis støtte til lovforslagets gennemførelse.

Arne Larsen (SF) var også velvilligt indstillet over for lovforslaget, selv om det indeholdt flere enkeltheder, som han ønskede ændret.

Rimstad (Uafh) var mere skeptisk over for lovforslaget, som hans parti ikke ville kunne stemme for i den foreliggende form. Bl. a. mente han, at begrebet udskydelse helt burde udgå af lovforslaget.

Det udvalg, som sagen henvistes til, afgav ikke betænkning.