Lovens §§ 1-3 er sålydende:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse af anlægget af en nordsydgående hovedlandevej i Jylland, udbygget som motorvej, fra landegrænsen umiddelbart vest for Padborg til området omkring Ålborg med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet.

Motorvejens linje føres øst for den sønderjyske længdebane fra et punkt vest for Bov til Kolding, vest om Kolding, på højbro over Vejle Fjord, vest om Skanderborg, øst om Brabrand Sø til omfartsvejen vest om Randers og fra denne videre vest om Rold Skov til motorvejen ved Bonderup, der er under udførelse.

§ 2. Ministeren bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse af følgende andre hovedlandevej sanlæg i tilknytning til den i § 1 nævnte motorvej:

1. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den under udførelse værende motorvej fra ny vejbro over Lille-Bælt til Kolding ved Taulov, forløbende i nordvestlig retning til den i § 1 omhandlede motorvej ved Smidstrup.

2. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej syd for Brabrand Sø til Århus bys centrum.

3. En hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Lisbjerg til hovedlandevej A 15 ved Skødstrup.

4. En hovedlandevej i forlængelse af hovedlandevej A 31 fra Sønderborg til den i § 1 omhandlede motorvej syd for Åbenrå.

5. En forlægning af hovedlandevej A 25, Tønder-Kolding, fra Tankedal til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 10 syd for Kolding.

6. En forlægning af hovedlandevej A 18 fra Give over Bredsten til den i § 1 omhandlede motorvej og hovedlandevej A 18 syd for Vejle.

7. En hovedlandevej fra den i § 1 omhandlede motorvej ved Skanderborg nord om Brædstrup til Give til Digonalvejen til Esbjerg.

8. En forlægning af hovedlandevej A 15 fra Framlev syd om Brabrand Sø til den i § 1 omhandlede motorvej og dennes afgrening til Århus' centrum.

9. En forlægning af hovedlandevej A 13 syd for Suldrup til den i § 1 omhandlede motorvej ved Ålbæk.

§ 3. Ministeren bemyndiges til at udarbejde et skitseprojekt for en afskærende motorvej slinje fra et punkt på den i § 1 omhandlede motorvej mellem Skanderborg og Århus, vest om Brabrand Sø til den nævnte motorvej mellem Århus og Randers.

I § 4 findes hjemmel til — om fornødent ved ekspropriation — at foretage erhvervelse af arealer, hvorpå der i tiden, indtil de i §§ 1-3 nævnte anlæg vedtages ved lov, tænkes udført bebyggelse eller andre foranstaltninger, som kan skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene. I § 5 indeholdes hjemmel til at afholde udgifterne til gennemførelse af lovens foranstaltninger af vejfondens midler. Endelig indeholder lovens § 6 bestemmelse om fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter af de dokumenter m. v., der udfærdiges i forbindelse med gennemførelsen af loven.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte ministeren for offentlige arbejder bl. a.:

„Motorvejen op igennem Jylland hører til de meget store investeringer, hvis man vil betragte den som et enkelt arbejde. Med priser fra 1960 var hele strækningen fra den tyske grænse til Limfjordens nordre side anslået til ca. 1.120 mill. kr. Imidlertid kan hele dette anlæg jo ikke udføres på én gang, og motorvejens anlæg må ses på baggrund af de ellers betydelige vejarbejder, der måtte udføres på vedkommende hovedlandevejs strækninger. Alligevel er det naturligt, at dette projekt i vejplanlægningen må vurderes i sin helhed og har måttet underkastes en omfattende prøvelse fra ministeriets side - jeg kan her særlig henvise til vejdirektoratets omfattende rapport fra 1962. Det er ligeledes helt naturligt, at sagen har vakt betydelig interesse hos offentligheden, særlig i Jylland. Forskellige synspunkter var allerede fremført offentligt, inden vejdirektoratet udarbejdede rapporten, hvilket gjorde det naturligt i undersøgelsen at inddrage en række alternativer til linjeføringen, herunder den af professor Humlum foreslåede linje. Man kan vist sige, at der ikke siden er fremkommet tanker på dette felt, der principielt opstiller nye alternativer. Som det vil være de ærede medlemmer bekendt, blev rapporten offentliggjort og rundsendt til amts- og bykommuner i hele Jylland. Det er i en sådan sag efter ministeriets opfattelse betydningsfuldt, at såvel offentligheden som de forskellige lokale myndigheder i god tid får lejlighed til at gøre rede for deres opfattelse og interesser.

Desværre er det jo således, at der ikke kan siges at være enighed om den rette løsning af denne opgave inden for hele det jyske område.

Det er vel naturligt, at der i de længere fra østkysten beliggende områder umiddelbart er sympati for at få motorvejen mere mod vest, men det gælder i denne sag ikke så meget blot følelser som en nøgtern vurdering af de forskellige interessers økonomiske og trafikale styrke. Det må dog være en fælles interesse for hele Jylland, at motorvejsnettet kan udstrækkes også til Jylland, og så må man finde sig i, at de mindre betydelige interesser i linjens placering viger for de større. Desværre tror jeg, det i denne sag kan blive vanskeligt at nå til en afgørelse, der forener de forskellige synspunkter, f. eks. et kompromis, der i princippet lægger linjen midt mellem de forskellige forslag. Det er sjældent behageligt at sætte sig mellem to stole, og i denne sag kan en sådan kompromisløsning blive særdeles kostbar og uhensigtsmæssig for udviklingen af trafikforholdene i Jylland.

Det var måske ønskeligt, om man kunne se tiden an i håbet om større almindelig tilslutning til motorvejslinjen, måske når større afklaring er nået med hensyn til mål og virkemuligheder for en mere konkret landsplanpolitik. Imidlertid tillader forholdene ikke dette. Trafikudviklingen i Jylland er blevet så stærk, at navnlig den mest trafikerede nord-sydgående hovedforbindelse, hovedlandevej A 10, allerede i dag på mange strækninger er utilfredsstillende. Disse forhold vil med den fortsatte trafikstigning, vi må forudse, hurtigt forværres. Jeg tror ikke, nogen anden gennemgående fjerntrafikåre i Jylland frembyder så mange trafikalt og sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende strækninger som netop hovedlandevej A 10. Dertil kommer, at det efter min opfattelse er påkrævet at have de vigtigste jyske trafikforbindelser til og fra Lille-Bælt forbedret ganske væsentligt, forinden en kommende Store-Bæltsbro tages i brug. Det er også meget væsentligt for fremme af by- og egnsplanerne i de pågældende egne, at motorvejens linjeføring snarest kan fastlægges. Jeg mener derfor, at meget stærke grunde taler for, at vi nu tager principiel stilling til dette spørgsmål.

I denne forbindelse vil jeg fremhæve, at spørgsmålet om den jyske motorvej ikke kan betragtes isoleret. Der må tages hensyn til forbindelser med motorvejsnettet på øerne og, som jeg nævnte, til en kommende Store-Bæltsbro; dette er vel en selvfølge. Men hvad jeg særlig vil fremhæve, er samspillet med det øvrige jyske vejnet, først og fremmest hovedlandevejsnettet. Vi kan økonomisk ikke overkomme at bygge egentlige motorveje til så forfærdelig mange forskellige lokaliteter, og trafikken på motorvejen kommer fra eller skal videre ad det øvrige vejnet. Motorvejen i Jylland kan derfor kun ses som et led i vejplanlægningen for hele Jylland. Langt de fleste opgaver for fjerntrafikken i Jylland må under alle omstændigheder løses af det almindelige hovedlandevejsnet, som nu for den ganske overvejende del er bestemt ved klassificeringen i henhold til vejbestyrelseslovens § 7."

Efter hvad ministeren oplyste, havde lovforslaget været forelagt vejnævnet. Et flertal af nævnets medlemmer kunne anbefale forslaget, mens den ene af Købstadforeningens repræsentanter i nævnet ikke kunne anbefale lovforslagets fremsættelse, idet han måtte henholde sig til den som bilag 4 til lovforslaget optrykte henvendelse af april 1964 til regering og folketing. Et medlem fandt som medlem af folketinget ikke at burde tage stilling til forslaget ved behandlingen i nævnet.

Ved lovforslagets behandling i folketinget var der blandt samtlige ordførere enighed om, at der burde anlægges en jysk motorvej i forbindelse med øernes motorvejsnet. Der var derimod — også inden for flere af partierne — uenighed om, hvor denne motorvej skulle placeres, og lovforslaget gav derfor anledning til en omfattende debat.

Ved 1. behandling gav Horn (S) tilslutning til lovforslaget, idet den deri foreslåede vejføring var den økonomisk mest forsvarlige og den, der skabte den bedste transportøkonomi, Ved gennemførelsen af den foreslåede østvej og udbygning af diagonalvejene ville Midtjylland få mulighed for den største erhvervsudvikling, og Vestjylland havde i forvejen i hovedvej 11 en rigelig og tilstrækkelig vejkapacitet.

Holmberg (V) var modstander af den foreslåede østlige linjeføring og gjorde sig til talsmand for en midtjysk placering af den jyske længdemotorvej. Efter hans opfattelse ville ministerens forslag være ensbetydende med, at udviklingen i Jylland ville følge de hidtidige baner, og den igangværende befolknings-, by- og industriudvikling i Østjylland ville forstærkes på bekostning af en tilsvarende udvikling i Midt- og Vestjylland. I øvrigt ville placeringen af motorvejen i det tæt befolkede Østjylland medføre ulemper i det lange løb i form af parkeringsbesvær og kaos i trafikken, hvilket ville være til gene for den stigende internationale vejtrafik.

Ninn-Hansen (KF) fandt det af stor betydning at betragte det forelagte lovforslag i sammenhæng med de øvrige påtrængende trafikopgaver, herunder Store-Bæltsbroen, og han efterlyste i denne forbindelse fremsættelsen af det bebudede lovforslag om et storkøbenhavnsk tunnelbaneprojekt. Det var vigtigt på forhånd at vide, hvilke opgaver man finansielt og arbejdskraftsmæssigt ville blive stillet over for i den nærmeste fremtid. Han understregede, at det måtte være hovedreglen, at trafikanlæggene blev placeret dér, hvor det forventede behov efter de foreliggende beregninger var størst. Den østjyske motorvej måtte betragtes som den mest enkle og billige løsning, og det var i øvrigt et spørgsmål, om en midtjysk placering ikke ville kunne betragtes som direkte vendt imod de østjyske byer, hvor det største færdselsbehov var konstateret. Under hensyn hertil kunne han derfor i det store og hele tilslutte sig det fremsatte lovforslag, idet han dog samtidig tilkendegav, at der var andre inden for hans folketingsgruppe, som havde en anden opfattelse om linjeføringen.

Kirkegaard (RV) kunne ikke under 1. behandlingen tage endeligt standpunkt til lovforslaget uden at have fået besvaret en række spørgsmål. Han ønskede således klarlagt, om det kunne anses for økonomisk forsvarligt at udbygge hovedvej 10 til 4, eventuelt 6 spor, hvilket ville give mulighed for til sin tid at rykke motorvejen lidt længere mod vest.

Arne Larsen (SF) fandt forarbejdet til det fremsatte lovforslag meget grundigt; men det var uheldigt, at der ikke, inden folketinget skulle tage stilling til så omfattende vejplaner, var udarbejdet en landsplan omfattende byudvikling, boliger, placering af læreanstalter, administration m. v. Med hensyn til det fremsatte lovforslag var han nærmest af den opfattelse, at det var rigtigt at placere vejen i den østlige del af Jylland, selv om det på visse strækninger — herunder navnlig i Vejle-området — ville være at foretrække med en vestligere placering.

Som den sidste af ordførerne udtalte Iver Poulsen (Uafh), at en vestligere linjeføring ud fra saglige betragtninger måtte være den rigtigste. Meningen med den kommende jyske motorvej måtte ikke blot være at afhjælpe et øjeblikkeligt lokalt trafikpres på en enkelt strækning, men at tilgodese den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling. Hertil kom, at det ikke ville være rigtigt at lede langvejstrafikken igennem de tættest befolkede egne i Østjylland, hvor endvidere det kuperede terræn besværliggjorde vejbygningen og fordyrede projektet. Også ud fra naturfredningsmæssige hensyn måtte en vestligere placering være at foretrække.

Uden for ordførernes kreds fremhævede Axel Sørensen (RV) vigtigheden af ikke at anlægge motorvejen så tæt op ad de østjyske købstæder, at dette ville skade disse købstæders udvikling inden for en kortere årrække.

I sin svartale fremhævede ministeren, at det fremsatte lovforslag var resultatet af et dybtgående sagligt arbejde fra vejdirektoratets side, og at det i henhold til hovedlandevejsloven nedsatte vejnævn så godt som enstemmigt var gået ind for den østlige linjeføring. Der var heller ingen tvivl om, at den af ministeriet foreslåede løsning var langt den billigste. Med hensyn til det rejste spørgsmål om at udbygge hovedvej 10 som 4-sporet vej, var det hans erfaring, at dette ikke ville blive billigere, men tværtimod væsentligt ringere, idet en motorvej gav den største trafiksikkerhed.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der ved betænkningens afgivelse delte sig i et flertal og 4 mindretal.

I betænkningen fremhæves, at der i udvalget var enig tilslutning til, at der anlægges en jysk motorvej i forbindelse med øernes hoved- vejsnet, og at ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade foretage projektering og sikring af linjen for en nord-sydgående motorvej i Jylland. Det fremhæves videre, at en principbeslutning om linjeføringen bør tages nu både af hensyn til landsdelens placering i det samlede trafikbillede og af hensyn til egns- og byplanlægningen i de pågældende områder. Endelig var der i udvalget enighed om, at en motorvej i Jylland ikke alene vil være af betydning for opfyldelsen af det trafikmæssige behov, men også yderligere vil styrke landsdelens erhvervsliv.

Fra betænkningen fremhæves i øvrigt følgende vedrørende udvalgsflertallets og mindretallenes synspunkter:

„Et flertal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget samt Ninn-Hansen og Fanger) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret, idet man finder, at den foreslåede linjeføring bedst vil opfylde det trafikmæssige behov og samtidig vil kunne bidrage væsentligt til den ovennævnte styrkelse af hele landsdelens erhvervsmæssige udvikling.

Flertallet har fuld forståelse for de synspunkter, der er fremført over for udvalget til støtte for en forstærket egnsudvikling i Vest- og Midtjylland

Flertallet erkender, at en nord-sydgående motorvej i Jylland ikke kan løse alle denne landsdels trafikproblemer, men lægger i denne forbindelse stor vægt på det tilsagn, der i bemærkningerne til lovforslaget er givet om, at motorvejen skal suppleres med andre gode hovedvejsforbindelser, ligesom ministeren over for udvalget har tilkendegivet, at udbygningen af hovedvejene i Jylland vil fortsætte, således at motorvejen suppleres med andre nord-sydgående hovedveje og tværforbindelser samt et antal diagonal ve je, således at hele det jyske område tilsikres gode forbindelser til det øvrige land og udlandet.

Flertallet mener ikke, at der fra deputationer, i samråd eller ved udvalgets egne undersøgelser er fremkommet oplysninger, der tilsiger en vestligere linjeføring end angivet i lovforslaget. Man har haft nogen betænkelighed ved linjeføringen øst for Brabrand Sø, men har efter henvendelsen fra den østjyske deputation af købstæder og de i samrådet givne oplysninger ment at kunne acceptere dette afsnit af motorvejen, idet man dog må fremhæve, at denne stillingtagen forudsætter, at amts- og bykommuner i det nævnte område snarest får endeligt udarbejdet deres egns- og byplaner omkring og i tilslutning til motorvejslinjen. Endvidere mener flertallet, at lovforslagets § 3 giver sikkerhed for en hensigtsmæssig fremtidig udvikling i det pågældende område.

Flertallet forventer, at der ved forslagets endelige udformning tages de fornødne hensyn til motorvejens placering, således at linjeføringen indpasses bedst muligt i landskabet.

Flertallet forventer, at by- og egnsplanerne udformes så fremsynede, at der ikke ad åre kan opstå mindre funktionsdygtige byområder i tilslutning til den nye motorvej.

Flertallet går endvidere ud fra, at den i lovforslaget indeholdte principbeslutning om linjeføringen ikke skal hindre, at de by- og amtskommunale myndigheder i samarbejde med ministeriet for offentlige arbejder forskyder enkelte etaper af motorvejen, hvor økonomiske eller andre saglige argumenter måtte tale for, at der foretages sådanne ændringer. Den endelige beslutning herom kan træffes etape for etape, efterhånden som bevillinger til anlæggets udførelse søges.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) kan ikke tiltræde den i lovforslaget foreslåede linjeføring for en nord-sydgående motorvej, men har i sine nedenanførte ændringsforslag nr. 2, 4, 7 og 10 foreslået en vestligere linje, hvis beliggenhed i store træk kan beskrives således:

Motorvejen føres fra et punkt på den tyske grænse vest for Bov umiddelbart øst om Røde Kro, Vojens og Lunderskov, vest om Bredsten og Jellinge over Funder, Ans og Vejrum, umiddelbart vest om Rold Skov til tilslutning til det under udførelse værende motorvejsanlæg syd for Ålborg.

Den under udførelse værende motorvej mellem Lille-Bæltsbroen og Kolding tilsluttes den nævnte nord-sydgående motorvej med en sydlig gren ved Lunderskov og en nordlig gren ved Egtved.

Der anlægges som motorvej en sidegren til Århus, udgående fra den nord-sydgående motorvej mellem Tørring og Nørre Snede og ført. nord om Skanderborg, hvilken vej erstatter den tilsvarende strækning af den planlagte diagonalvej Esbjerg-Århus.

Der anlægges endvidere som motorvej en sidegren til Herningområdet fra den nord-sydgående motorvej ved Vrads, hvilken vej øst for den nord-sydgående motorvej forlægges som vej af høj klasse til motorvejen mod Århus med tilslutning til denne sydvest for Skanderborg.

De pågældende vejanlæg forudsætter givet fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet.

Mindretallet ønsker hermed ikke at låse sig fast på den anførte linjeføring, idet der ved den nærmere projektering med henblik på en praktisk gennemførelse sikkert vil fremkomme ændringer — men mindretallet har villet tilkendegive det forkerte i den østlige linjeføring og anfører som motivering herfor følgende:

Bygning af motorveje i Danmark er af ny dato, og der savnes erfaring for deres betydning som egnsudviklingsfaktor. Flertallet og ministeren har ikke lagt skjul på, at bygning af en motorvej i allerførste række skal tjene til at aflaste trafikken, hvor den nu er størst. Mindretallet mener heroverfor kraftigt at måtte fremhæve hensynet til den spredning og decentralisering, som vist alle ønsker, og som ikke vil ske ved en for ensidig hensyntagen til de af flertallet og ministeren anførte synspunkter.

Mindretallet mener ligeledes, at der ved østvejens linjeføring ikke er taget fornødent hensyn til den landbrugsmæssige, byplanmæssige og samfærdselsmæssige udvikling, som vi står over for i de kommende år. På baggrund af den afgørende betydning, der efter mindretallets opfattelse må tillægges vore vej planer som virkemidler i lands- og regionplanlægning og for Jylland som landsdel, mener mindretallet ikke, at østvejen tager tilstrækkeligt hensyn til den egnsudviklingsmæssige udvikling, hvor der virkelig er behov herfor.

Et andet mindretal (Thestrup) deler flertallets opfattelse af, at det er nødvendigt allerede nu at beslutte, 1) at en motorvej skal føres op gennem Jylland, og 2) at fastlægge denne vejs linjeføring. For 1) taler, at en fortsat undladelse vil forstærke den koncentration af erhvervslivet og bebyggelse i Danmarks østlige del, som allerede nu er så udpræget. Herved bliver Jyllands muligheder ikke udnyttet, og faren for et befolkningspres fra syd forstærkes. For 2) taler, at undladelse af at fastlægge linjeføringen nu vil kunne føre til fejlinvesteringer i betydelig målestok.

Hvad linjeføringen angår, er det dette mindretals opfattelse, at den af professor Humlum, Århus, foreslåede — dog således, at vejen føres til tunnelen under Limfjorden ved Ålborg — er den bedste. Det er den, 1) der vil give den mellem de 2 udgangspunkter korteste og terrænmæssigt bedste vej, 2) som vil bevirke den mest hensigtsmæssige fordeling i Jylland af erhvervsliv og bebyggelse, og 3) til hvilken ekspropriationerne af areal vil bevirke færrest vanskeligheder og koste mindst.

Mindretallet har til gennemførelse af denne linjeføring stillet de nedenanførte ændringsforslag nr. 1, 3, 6 og 10.

Det er mindretallets opfattelse, at en udbygning af hovedvej A 10 til en firsporet vej vil vise sig at blive en nødvendighed i alle tilfælde, og mindretallet anser det for rigtigt at gennemføre dette så hurtigt, den foreliggende situation tillader.

Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget), der er af den opfattelse, at lovforslaget placerer motorvejen på en for østlig linje, vil motivere dette synspunkt ved lovforslagets 2. behandling.

Et fjerde mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan give tilslutning til de i betænkningens indledning fremførte betragtninger, men kan ikke medvirke til lovforslagets uændrede vedtagelse. Det er mindretallets opfattelse, at den foreslåede nordsydgående motorvej i Jylland bør placeres i den østlige del af landsdelen, men mener ikke, at den foreslåede linjeføring er den rigtige. Det er mindretallets opfattelse, at den foreslåede linjeføring i flere tilfælde går for tæt på de østjyske købstæder, hvilket er meget betænkeligt ud fra byudviklingsmæssige betragtninger.

Mindretallet stiller derfor de nedenstående ændringsforslag nr. 5, 8, 9 og 10."

Ved lovforslagets 2. behandling trak partierne på ny deres standpunkter op, og Kirkegaard tilkendegav at ville stemme for de af venstres medlemmer i udvalget stillede ændringsforslag. Ved afstemningen forkastedes samtlige stillede ændringsforslag. Efter en fornyet udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges lovforslaget med 115 stemmer mod 26. 20 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.