Loven, der havde virkning for skatteåret 1969-70, havde til formål at tilpasse nedslagsreglerne i lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl., jfr. lovbekendtgørelse nr. 41 af 23. februar 1968, til stigningen i de forskellige pensionsydelser for skatteåret 1968-69 til skatteåret 1969-70. Ændringerne omfattede såvel det indtægtsbestemte nedslag som det faste nedslag.

Det indtægtsbestemte nedslag gives bl. a. til folkepensionister, enkepensionister og invalidepensionister, der får pension efter de gamle regler. Det udgjorde for skatteåret 1968-69 7.000 kr., men det kunne aldrig overstige forskellen mellem maksimalindkomsten på 18.000 kr. og den skattepligtige indkomst. Efter ændringsloven skal nedslagsbeløbet forhøjes fra 7.000 kr. til 8.000 kr. og maksimalindkomsten fra 18.000 kr. til 20.000 kr. For de fleste folkepensionister m. v., der kun har mindre indtægter ud over pensionen, vil disse forhøjelser bevirke, at normale stigninger i pensionen fra indkomståret 1967 til indkomståret 1968 ikke medfører skattestigninger.

Det faste nedslag gives til invalidepensionister, der får pension efter de ny regler. Det udgjorde for skatteåret 1968-69 3.000 kr. uanset indkomstens størrelse. Efter ændringsloven skal beløbet forhøjes til 3.500 kr. For de invalidepensionister, der ikke har andet at leve af end pensionen, vil denne forhøjelse bevirke, at skatten af normale pensionsstigninger fra indkomståret 1967 og til indkomståret 1968 vil blive væsentlig lavere end skatten af tilsvarende merindtægter hos andre skatteydere, der ikke har ret til nedslag.

De nævnte ændringer af nedslagsreglerne medførte provenutab, der for første halvår af skatteåret 1969-70 rent skønsmæssigt blev anslået til ca. 12 mill. kr. på statsindkomstskatten og til ca. 3 mill. kr. på folkepensionsbidraget.

Ved sin fremsættelse indeholdt lovforslaget tillige en bestemmelse om, at nedslagsreglerne helt skulle ophæves ved overgangen til kildeskat den 1. januar 1970. Det var så tanken, at socialministeren senere i samlingen skulle fremsætte lovforslag om kompensation herfor gennem forhøjelse af de forskellige offentlige pensionsydelser.

Under udvalgsbehandlingen i folketinget stillede finansministeren imidlertid forslag om, at ophævelsesbestemmelsen skulle udgå af lovforslaget. Dette skete for at imødekomme folketingsudvalgets ønske om at vente med at tage stilling til ophævelsen, indtil socialministerens forslag om kompensationer forelå. Nedslagsreglerne ophævedes herefter ved indføjelse af en særlig bestemmelse herom i lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten, se side 78.

Lovforslaget mødte i øvrigt almindelig tilslutning under behandlingen i folketinget, og med den nævnte ændring vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt med 130 stemmer.