Loven indeholder forskellige teknisk prægede ændringer af lov om særlig indkomstskat m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 11 af 10. januar 1969, som ændret ved lov nr. 192 af 31. maj 1968. Ændringerne har tilknytning til den samtidig gennemførte lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (kildeskat). (Beskatning af dødsboer), se side 98.

De vigtigste af ændringerne er følgende:

1. Medens fortjeneste på fast ejendom forinden skatteberegningen efter de hidtidige regler forhøjes med 100 pct. for skattepligtige personer og dødsboer og med 66 2/3 pct. for selskaber, bestemmes det nu for dødsboer, at forhøjelsen kun skal andrage 66 2/3 pct. Dette skyldes, at man for dødsboer efter reglerne i den nævnte lov om ændring af kildeskatteloven i modsætning til de tidligere gældende regler beskatter almindelig og særlig indkomst under ét med en fælles proportionalskat, ligesom det allerede tidligere var tilfældet for selskaber.

2. Som følge af den ved ændringen af kildeskattelovens dødsbobeskatningsregler indførte succession for arvinger, ægtefælle og legatarer i boets (afdødes) skattemæssige stilling vedrørende de udlagte formuegoder bestemmes det ved ændringsloven, at modtageren skal regne med samme anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, som var gældende for afdøde. Har afdøde anskaffet aktivet i spekulationshensigt eller som led i næringsvej, skal også dette lægges til grund, når den succederende senere sælger aktivet.

3. Som nye bestemmelser indføjedes i loven:

„§ 18 A. Fortjeneste ved et dødsbos salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, hvis ejendommen før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 2 A. I andre tilfælde skal boet medregne fortjenesten ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Arvingen, ægtefællen eller legataren, der får udlagt en fast ejendom, som boet ville kunne sælge skattefrit efter stk. 1, 1. pkt., indtræder ikke i dettes skattemæssige stilling til ejendommen. Som anskaffelsessum betragtes det beløb, hvortil ejendommen opføres i den endelige boopgørelse.

§ 18 B. Det er uden betydning for dødsboets ret til fradrag i den opgjorte fortjeneste på fast ejendom efter § 7 A, stk. 6, 2. pkt., at. afdøde eller dennes ægtefælle i et af de 4 foregående indkomstår har benyttet sig af adgangen til at vælge at fradrage 40.000 kr."

4. Efter de nye dødsbobeskatningsregler i kildeskatteloven skal arvingen, ægtefællen eller legataren kun succedere i afdødes skattemæssige stilling, hvis der i forbindelse med udlægget konstateres fortjeneste på aktivet. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en fortjeneste på aktivet, volder især vanskeligheder, når der er tale om fast ejendom, hvorfor man fandt det mest hensigtsmæssigt i selve loven at indføje en positiv bestemmelse (§ 18 C) til løsning af dette spørgsmål.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. (Ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden). (Beskatning af dødsboer), forslag til lov om ændring af lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). (Beskatning af dødsboer), forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v. (Afskrivning på bygninger og installationer under og efter dødsbobehandling) og forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, se side 68, 108, 134 og 303.

Ved 1. behandling indskrænkede ordførerne sig stort set til at henvise til lovforslagenes nære sammenhæng med lovforslaget om ændring af kildeskattelovens dødsbobeskatningsregler, der tidligere havde været til førstebehandling, se side 98. Lovforslagene anbefaledes af regeringspartiernes ordførere, medens Grünbaum (S) beklagede, at regeringen gik videre med at lempe beskatningen af arbejdsfri indtægter. Ømann (SF) pegede særligt på bestemmelsen om succession med hensyn til fritagelsen for særlig indkomstbeskatning af parcelhuse. Han ville kunne forstå denne bestemmelse, hvis den kun omfattede tilfælde, hvor en arving fik huset udlagt til egen bolig, men ifølge lovforslaget skulle fritagelse også finde sted, når der skete et regulært salg. Det var således en ren begunstigelse af arvingerne i almindelighed, der var tale om.

Efter 1. behandling henvistes lovforslagene til det udvalg, der behandlede lovforslaget om ændring af kildeskattelovens dødsbobeskatningsregler. Ved 3. behandling vedtoges det her omhandlede lovforslag med nogle få ændringer af redaktionel karakter med 84 (KF, V og RV) stemmer mod 11 (SF), medens 47 medlemmer (S) undlod at stemme.