Luk

Luk
Luk

Luk

L 71 Lov om ændring i byggelov for købstæderne og landet.

(Byggeri i det åbne land).

Af: Boligminister Aage Hastrup (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 317 af 18-06-1969
Loven, der træder i kraft den 1. januar 1970, må ses i sammenhæng med den samtidig vedtagne lov om by- og landzoner, hvori er forudsat en ophævelse af hjemmelen i landsbyggelovens § 5 og § 20 for amtsrådene til at meddele forbud mod udstykninger og bebyggelser i områder, hvor amtsrådet udøver bygningsmyndigheden.

Loven indeholder en ophævelse af den nævnte forbudshjemmel samt en række deraf følgende konsekvensændringer.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med de i det foregående omtalte sager: lov om by- og landzoner og lov om ændring i lov om byplaner. Under behandlingen i folketinget undergik det en række mindre ændringer, om hvilke der var fuldstændig enighed i det folketingsudvalg, der behandlede forslaget.

Heller ikke i folketingssalen gav lovforslaget anledning til særlige bemærkninger. Det vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 85 stemmer; 67 medlemmer (S, SF, VS og socialistisk arbejdsgruppe) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Kaj Andresen (S), E. Juul-Madsen (KF), Kristen Østergaard (V), Svend Haugaard (RV), Gert Petersen (SF), Arne Larsen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)