Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(Om pensionskasser).

Af: Minister for skatter og afgifter Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 173 af 08-04-1981
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven tager sigte på, at en række (såkaldt »tværgående«) pensionskasser bevarer deres hidtidige skattemæssige stilling således, at de for fremtiden skattemæssigt behandles på samme måde som andre pensionskasser.

Loven skal ses i sammenhæng med den nye lov om forsikringsvirksomhed, der blev vedtaget 18. december 1980 og træder i kraft 1. oktober 1981 (se A.I. nr. 57). I henhold til forsikringslovens kapitel 22 vil visse pensionskasser, de såkaldte »tværgående« pensionskasser, der hidtil har været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, blive overført til lov om forsikringsvirksomhed. Denne ændring berører især de større pensionskasser, som for eksempel Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, Magistrenes Pensionskasse, Ingeniør-Sammenslutningens Pensionskasse m.fl. Når de henføres under forsikringsloven, vil de rent teknisk glide ud af pensionsbeskatningsloven, fordi de ikke længere vil opfylde betingelsen i lovens § 3 om, at pensionskasser skal være omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 150 stemmer.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Anders Christian Poulsen (V), Helge Dohrmann (FP), Lars P. Gammelgaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Preben Wilhjelm (VS) og Ole Flygaard (DR)