Luk

Luk
Luk

Luk

B 128 Forslag til folketingsbeslutning om uddannelsesløn.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen om at fremsætte forslag til lov om uddannelsesløn efter nærmere angivne retningslinjer.

Hovedindholdet i disse retningslinjer var, at alle uddannelsessøgende skulle have ret til en uddannelsesløn, der skulle kunne ydes som en almindelig uddannelsesløn eller som en forskudsløn, der afkortes i modtagerens senere indkomst.

Midlerne til udbetaling af almindelig uddannelsesløn skulle tilvejebringes ved at anvende de nuværende bevillinger til stipendier og ungdomsydelser hertil. Til almindelig uddannelsesløn knyttes derfor bl.a. begrænsninger om alder, forældreindtægt og perioden, hvori uddannelsesløn kan ydes.

Midlerne til udbetaling af forskudsløn skulle tilvejebringes af et nyt obligationsudstedende institut, kaldet Humankreditinstituttet.

Ved 1. behandling af forslaget blev der fra undervisningsministeren og ordførerne givet udtryk for åbenhed over for forslaget.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Connie Hedegaard (KF), Laurits Tørnæs (V), Alice Faber (SF), Jørgen Estrup (RV), Bente Juncker (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Pia Kjærsgaard (FP)