Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Hovedprincipperne i loven er følgende:

- Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (selvstændige) i alderen 60-67 år.

- For selvstændige fastsættes nærmere regler om adgangskriterier samt om arbejdstidsfastsættelse og indtægtsopgørelse før og efter overgang til delpension.

- For lønmodtagere kræves længerevarende forudgående medlemskab af ATP-ordningen, idet der skal være indbetalt bidrag svarende til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget inden for de sidste 20 år før overgangen til delpension. I en overgangsbestemmelse er det dog fastsat, at delpension i perioden indtil den 1. januar 1992 kan tillægges en person, for hvem der i de seneste 10 år hvert år er indbetalt bidrag til ATP, der tilsammen udgør, hvad der mindst svarer til 2/3 af fuldt bidrag til en fuldtidsbeskæftiget.

- Arbejdstiden skal nedsættes med mindst 25 pct.

- Den pågældende lønmodtager skal have deltidsjob efter aftale med sin arbejdsgiver.

- Arbejdstiden skal efter nedsættelsen være mindst 15 timer og højst 30 timer ugentlig.

- Delpensionsydelsen beregnes ud fra det maksimale årlige sygedagpengebeløb, dvs. 104.416 kr., og reguleres som dette.

- Delpensionsydelsen fastsættes i forhold til arbejdstidsnedsættelsen, dvs. et fast beløb for hver time arbejdstiden sættes ned.

- Delpensionsydelsen aftrappes efter samme princip som efterlønnen.

Lovforslaget er en genfremsættelse med enkelte redaktionelle ændringer af et i folketingsåret 1984-85 fremsat lovforslag, jfr. Folketingsårbog 1984-85, side 261.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om den sociale pensionsfond. (Ændring som følge af indførelse af delpension) og forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ændring som følge af indførelse af delpension), se nærmest følgende sager.

Om baggrunden for lovforslagene oplyste socialministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Forslaget om delpension er en genfremsættelse, mens forslagene om henholdsvis den sociale pensionsfond og sygedagpenge indeholder ændringer, der er en følge af delpensionsforslaget.

Som jeg nævnte ved fremsættelsen af delpensionsforslaget den 8. maj 1985, må det anses som et af de vigtigste fremskridt i adskillige år på pensionsområdet.

Det foreliggende forslag svarer til det tidligere fremsatte med enkelte redaktionelle ændringer.

Det nuværende pensionssystem er for stift. Det er i dag muligt inden for rammerne af pensions- og efterlønssystemet for personer mellem 60 og 67 år at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men tilbagetrækningen er i givet fald normalt fuldstændig, så overgangen til pensionisttilværelsen bliver meget brat.

Med en delpensionsordning skabes en mulighed for at kombinere deltidsbeskæftigelse med delpension, således at forholdene de sidste år før den egentlige pensionering kan blive mere tilfredsstillende såvel arbejdsmæssigt som økonomisk.

Forslaget er fleksibelt, således at den enkelte inden for de givne rammer selv kan tilrettelægge en gradvis og smidig overgang fra arbejde til pensionering.

Baggrunden for lovforslaget er pensionsudvalgets betænkning om bl.a. delpension.«

I betænkningen over lovforslagene udtalte et flertal bestående af regeringspartiernes og det radikale venstres medlemmer af udvalget bl.a. følgende vedrørende lovens administration m.v.:

»Udvalget har stillet en række spørgsmål til socialministeren om selvstændiges mulighed for overgang til delpension på baggrund af, at reglerne herfor efter lovforslaget skal fastsættes administrativt efter bemyndigelse.

Flertallet konstaterer på denne baggrund, at den personkreds, der vil blive omfattet af de kommende regler for selvstændige, vil være personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, som den er afgrænset i socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 efter dagpengeloven. Hermed vil f.eks. også den medarbejdende ægtefælle være omfattet af reglerne om delpension for selvstændige.

For en medarbejdende ægtefælle vil der komme til at gælde samme regler som for andre selvstændige. Dvs. der vil blive stillet krav om, at den pågældende har arbejdet som selvstændig (medarbejdende ægtefælle) i 4 ud af de seneste 5 år, derunder de seneste 9 måneder før overgangen til delpension.

Den medarbejdende ægtefælle skal ligeledes have været fuldtidsbeskæftiget og have haft en vis minimumsindkomst. Der vil blive stillet krav om en fast arbejdstidsnedsættelse for den selvstændige, nemlig fra mindst 39 timers til 20 timers beskæftigelse. Den medarbejdende ægtefælle skal således også altid nedsætte arbejdstiden med mindst 19 timer. Det kan ske enten i arbejdet i den selvstændige virksomhed eller i et lønmodtagerjob, hvis den pågældende ikke arbejder på fuld tid i virksomheden. Den medarbejdende ægtefælle er ikke afhængig af, om »hovedpersonen« i virksomheden også nedsætter arbejdstiden.

Det påhviler den medarbejdende ægtefælle at dokumentere nedsættelsen af arbejdstiden og beskæftigelsens omfang efter overgangen til delpension.«

»Det er hensigten, at delpension til selvstændige skal beregnes og reguleres som til lønmodtagere, hvilket indebærer, at selvstændige, der er berettigede til delpension, altid vil få 19/39 af basisbeløbet. Delpensionen kan ved den første pensionsberegning dog ikke overstige 90 pt. af forskellen mellem den årlige indtægt før overgangen og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen til delpension.

Flertallet har lagt vægt på, at de selvstændige kom med i delpensionsordningen fra starten. De selvstændiges særlige forhold gør imidlertid, at det vil være rimeligt at følge nyordningen særlig indgående på dette punkt med henblik på en vurdering af, om reglerne er hensigtsmæssige eller der bør foretages ændringer for at sikre, at også denne gruppes adgang til ordningen fungerer tilfredsstillende.«

»Lovforslaget lægger op til en smidig ordning, hvor den enkelte frivilligt har valgt at gå på delpension og selv har valgt tidspunktet og arbejdstidens omfang.

Denne fleksibilitet er væsentlig set fra den enkelte deltagers synspunkt. Det samme gælder muligheden for at genindtræde i ordningen, selv om man i en periode har arbejdet på fuld tid.

Det er imidlertid en forudsætning for flertallets ønske om at etablere en sådan fleksibel ordning, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden, herunder den lempelige adgang til at udtræde af og genindtræde i ordningen, sker i overensstemmelse med den pågældende medarbejders egne ønsker og i form af individuelle aftaler mellem den ansatte og arbejdsgiveren.«

»Delpensionsordningen skal efter forslaget administreres af de kommunale sociale myndigheder. Denne placering er hensigtsmæssig, fordi der herved opnås en sammenhæng med førtids- og alderspensionssystemet. Kommunerne har i dag erfaring i at skulle bedømme en ansøgers rettigheder efter anden lovgivning i forbindelse med administrationen af førtidspensionslovgivningen. De har også indsigt i såvel den sociale som den arbejdsmæssige side af forholdene for de 60-66-årige. Som der tidligere er givet udtryk for, kan efterlønsordningen udmærket bestå side om side med en delpensionsordning. Det er ikke hensigten at ændre på denne ordnings administrative placering.

Der skal selvsagt være rimelige og overskuelige koblinger mellem delpensionsordningen og efterlønsordningen. Dette er også sikret, dels ved, at der gælder samme aftrapningsordninger, dels ved det nu fremsatte forslag om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Efterlønsordningen har en A-kassetilknytning som adgangsbetingelse, medens delpensionsordningens almindelige adgangsbetingelse er medlemskab af ATP-ordningen.

Selv om undersøgelser af lønmodtagernes tilknytning til de to ordninger har vist, at kredsen af ATP-bidragsbetalere er større end kredsen af A-kassemedlemmer inden for de relevante aldersgrupper, har flertallet overvejet, om adgangsbetingelserne til delpensionsordningen alligevel er for snævre.

Deltidsansatte, der i en relativt sen alder er kommet ud på arbejdsmarkedet, kan have svært ved at opfylde betingelsen om 10 års fuldt ATP-bidrag inden for de seneste 20 år. Reglen vil i særlig grad afskære kvinder fra adgangen til delpension, og flertallet finder ikke dette rimeligt. En overgangsbestemmelse, hvor der i stedet stilles krav om 10 års stabil erhvervstilknytning, vil kunne sikre denne gruppe.

Flertallet kan derfor tilslutte sig det ændringsforslag, socialministeren har stillet herom, der har virkning i 5 år. Personer, der først senere når pensionsalderen, vil have mulighed for at tilrettelægge arbejdsindsatsen under hensyntagen til delpensionsordningens betingelser.«

»Flertallet har især mærket sig, at skønnet over tilslutningen er foretaget på baggrund af erfaringerne fra den svenske delpensionsordning, der nu har eksisteret i 10 år. Disse erfaringer er bestyrket gennem en undersøgelse fra socialforskningsinstituttet om interessen for at gå på delpension.

Med udgangspunkt i den personkreds, der i dag ville have mulighed for at tilslutte sig ordningen, dvs. erhvervsaktive i aldersgruppen fra 60 til 67 år, der enten er erhvervsaktive eller efterlønsmodtagere, er det herefter skønnet, at 20 pct. lønmodtagere og 5 pct. selvstændige eller ca. 35.500 vil være tilsluttet ordningen, når ligevægtsniveauet er nået.

Der forudsættes endvidere en betydelig tilgang i den første periode og derefter en jævnt stigende tilslutning, indtil ligevægten er nået.

Endelig er det ved beregningsskønnet lagt til grund, at 2/3 af delpensionisterne vil have nedsat arbejdstiden med ca. 50 pct., mens 1/3 kun vil have den nedsat med ca. 25 pct. Også dette baserer sig til en vis grad på erfaringer fra Sverige.

Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er spørgsmålet om tilslutningen til ordningen og dermed de økonomiske konsekvenser forbundet med væsentlig usikkerhed.

De nævnte skøn over tilslutningen medfører imidlertid, at udgifterne til delpension i de første 3 år vil udgøre henholdsvis 300, 500 og 600 mill. kr. I ligevægtssituationen skønnes bruttoudgifterne at udgøre ca. 1.280 mill. kr.

Under hensyn til, at der er tale om en udbygning af det sociale pensionssystem, finder flertallet det rimeligt, at delpensionsordningen skal finansieres af midler fra den sociale pensionsfond. På lang sigt forudsættes udgifterne at svare til de resterende udisponerede midler i fonden.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 64 (S, SF, VS og FP).