Luk

Luk
Luk

Luk

L 123 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Sponsorering m.v.).

Af: Kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff ()
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven omhandler to emner:

For det første fastlægges med udgangspunkt i Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn og EF-direktivet om tv uden grænser rammerne for, hvorledes sponsorerede programmer kan indgå i programvirksomheden i Danmarks Radio, TV 2 og de lokale fjernsynsvirksomheder. Der skabes desuden hjemmel for, at tilskud i form af sponsorering kan indgå i finansieringsgrundlaget også for Danmarks Radio.

For det andet indeholder loven en justering af reglerne om hybridnettet, således at nettet vil kunne anvendes til fremføring og fordeling af programmer fra lokale radio- og tv-stationer til områder, der ligger i nærheden af deres egne lokalområder.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at de økonomiske forbedringer ved adgangen til sponsorering af programmer forventes at være i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt for Danmarks Radio og TV 2 tilsammen.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, og KRF) mod 17 (SF).
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Per Stig Møller (KF), Helge Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kim Behnke (FP), Elisabeth Arnold (RV), Peter Duetoft (CD) og Henning Lysholm (KrF)