Luk

Luk
Luk

Luk

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift.

Af: Kulturminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at revisionen af biblioteksafgiftsloven udsættes til folketingsåret 1990-91, således at der bliver tid til på basis af en af kulturministeren iværksat analyse af biblioteksafgiftsbetænkningens (betænkning nr. 1148/88) forslag og indkomne høringsudtalelser at udarbejde et lovforslag om revision af loven.

Lovforslaget indebar, at fristen for revision af loven om biblioteksafgift ophævedes helt. Et flertal i Kulturudvalget bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne fastholdt bl.a. på baggrund af, at revisionen af loven én gang tidligere - i folketingsåret 1988-89 (L 210), se herom i Årbog & Registre 1988-89, side 164 - var blevet udsat, at der skulle ske en revision af loven om biblioteksafgift i folketingsåret 1990-91 og stillede ændringsforslag med dette indhold. Dette ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Eva Bente Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Pia Dahl (FP), Marianne Jelved (RV), Jette Pors (CD) og Henning Lysholm (KrF)