Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Hovedpunkterne i loven er følgende:

- Biblioteksafgiften ændres fra at være en lovbunden vederlagsordning til en kulturstøtteordning. Bevillingen på finansloven forhøjes med 7,5 mio. kr. og ændres til at være en bevilling underlagt normal statslig udgiftsstyring.

- Kredsen af afgiftsberettigede udvides med oversættere (som får 1/3 afgift) og andre bidragydere til bøger, som hidtil kun har kunnet ansøge om at få del i de særlige rådighedsbeløb.

Kriteriet for at være berettiget ændres fra krav om dansk statsborgerskab til at gælde enhver forfatter m.v., som skriver på dansk.

- Aldersgrænsen for børns modtagelse af afgift, såfremt den anden af forældrene er død eller ikke er berettiget, ændres fra 21 til 18 år.

- Udbetalingen af afgift omlægges over en periode på 5 år gradvis fra udbetaling pr. bind uanset omfang til udbetaling på grundlag af sidetal pr. bogtitel og antal eksemplarer af hver titel. I overgangsperioden fordeles afgiften efter begge beregningsmetoder.

- Undergrænsen for udbetaling af biblioteksafgift hæves fra 561 kr. til 1.200 kr.

- Der indføres en maksimumsgrænse for udbetaling af biblioteksafgift gældende fra 1997 på 200.000 kr.

- Regelsættet forenkles, idet to af de fire rådighedsbeløb afskaffes. De to tilbageværende rådighedsbeløb for henholdsvis fonogrammer og billedkunst forhøjes.

- Den årlige manuelle totaloptælling af bøger på samtlige biblioteker afskaffes og erstattes af indberetning fra de biblioteker, der har beholdningsregistreret deres bogbestand på edb.

- Afgørelser truffet af Statens Bibliotekstjeneste vedrørende fordeling af biblioteksafgiften kan ankes til et nyoprettet nævn med 3 medlemmer.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved et forlig indgået mellem alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet. Som resultat af forliget fremsatte kulturministeren en række ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).