Luk

Luk
Luk

Luk

L 208 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter, lov om afgift af gas og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

(Nedsættelse af afgiftsgodtgørelse for dieselolie og autogas samt ophævelse af udligningsafgift for busser og store lastvogne).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Efter det oprindelige lovforslag blev rutebiltrafik ligesom anden vejtrafik belastet med en nedsættelse af godtgørelsen for olieafgift på 100 øre pr. liter. Hvis rutebilerne anvendte let diesel, kunne de dog opnå en afgiftsrabat på 25 øre pr. liter, således at rutebilerne netto blev belastet med 75 øre pr. liter.

Loven blev vedtaget med den ændring, at alle meromkostninger for rutebilerne er fjernet under forudsætning af, at der anvendes let diesel. Ud over at olieafgiften fortsat vil blive godtgjort fuldt ud for let diesel, vil der blive givet 20 øre pr. liter i kompensation for merprisen for let diesel, således at rutebiler, der anvender let diesel, i alt får godtgjort 196 øre pr. liter. Afgiftssatsen for dieselolie er på 176 øre pr. liter.

For at dække provenutabet ved ordningen for rutebiler blev den oprindeligt foreslåede nedsættelse af afgiftsgodtgørelsen for de øvrige køretøjskategorier ændret fra 100 øre pr. liter til 110 øre pr. liter olie og fra 69 øre pr. liter til 76 øre pr. liter autogas.

Lovforslaget vedtaget med 118 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 9 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Charlotte Antonsen (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jes Lunde (SF), Bente Juncker (CD), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)