Luk

Luk
Luk

Luk

L 122 Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(Statslige aktieselskaber).

Af: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at statslige aktieselskaber (selskaber, hvor staten har den bestemmende indflydelse) skal opfylde samme krav som børsnoterede aktieselskaber vedrørende ledelse, årsregnskaber, forretningsorden m.v.

Det fremgik af forslagets bemærkninger, at staten i stigende omfang havde benyttet sig af aktieselskabsformen til løsning af forskellige drifts- og anlægsarbejder. På baggrund af en redegørelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet af professor, dr.jur. Erik Werlauff, december 1992, fandt regeringen det nødvendigt med en særlig regulering af de statslige aktieselskaber.

Forslaget blev vedtaget efter en række ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 124 stemmer.
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Peter Brixtofte (V), Pernille Sams (KF), Tommy Dinesen (SF), Annette Just (FP), Bjørn Elmquist (RV) og Søren Søndergaard (EL)