Luk

Luk
Luk

Luk

L 193 Forslag til lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd.

Af: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bemyndiger trafikministeren til at udvide Helsingørmotorvejen fra 4 spor til 6 spor plus et nødspor på strækningen fra Øverødvej til Jægersborg og anlægge en ny hovedlandevej i Høje-Taastrup (1. etape af Tværvej) samt en ny hovedlandevej i det sydlige Viborg (Søndre Ringvej).

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at den principaftale, der i 1992 blev indgået mellem staten og Københavns Amt om samfinansiering af fire større vejanlæg i hovedstadsområdet, ikke kunne opnå amtsrådets tilslutning. På den baggrund fandt regeringen det nødvendigt at finde nogle muligheder for at løse de mest presserende trafikproblemer i hovedstadsområdet. Lovforslagets vejanlæg vil derfor blive finansieret med de midler, der var afsat som statens andel i den nævnte finansieringsaftale.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, FP, RV og CD) mod 15 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Svend Heiselberg (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Margrete Auken (SF), Ole Donner (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Arne Melchior (CD)