Luk

Luk
Luk

Luk

L 98 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Unge under 18 år).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Loven indebærer, at unge som hovedregel skal være fyldt 15 år og ikke længere være omfattet af undervisningspligten, før de kan beskæftiges ved arbejde.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde, f.eks. som avis- og reklamebude. Loven hæver således den nedre aldersgrænse for adgang til beskæftigelse fra 10 år til 13 år.

Loven indfører herudover maksimumgrænser for unges daglige og ugentlige arbejdstid. Unge på 13 og 14 år må ikke arbejde mere end 2 timer på skoledage, og den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage.

Formålet med lovforslaget var at gennemføre Rådets direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Vedtagelsen af lovforslaget indebar endvidere, at Danmark kunne ratificere ILO-konvention nr. 138 om mindstealder for alder til beskæftigelse.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 50 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Charlotte Antonsen (V), Bendt Bendtsen (KF), Anne Baastrup (SF), Dorit Myltoft (RV), Jette Gottlieb (EL), Tom Behnke (FP) og Poul Nødgaard (DF)