Luk

Luk
Luk

Luk

L 192 Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

(Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal administration).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven indebærer, at adgangen til at ændre skatteansættelser for indkomstår, der ligger mere end 3 år forud i tid, justeres og objektiveres for såvel skattepligtige som skattemyndighederne, og at der indføres en beløbsmæssig bagatelgrænse. Gældende praksis for genoptagelse som følge af, af hidtidig ligningsmæssig praksis underkendes, lempes. Skatteministeren bemyndiges til at give kommuner, der ønsker fælles administration på skatte- eller ejendomsvurderingsområdet, tilladelse hertil. Skattemyndighedernes pligt til at varsle den skattepligtige om en påtænkt skatteansættelse præciseres.

Den skattemæssige virkning af skatteforbehold, der er taget i forbindelse med privatretlige dispositioner, reguleres. Myndighedernes afgang til at tillade, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges oprindelig skattemæssig virkning (omgørelse), lovfæstes.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslagets gennemførelse ville bidrage til at klargøre skattestyrelsesloven og skabe mulighed for at smidiggøre og dermed effektivisere administrationen. Med vedtagelsen af ændringsforslag til lovforslaget blev
skatteborgernes retsstilling styrket vedrørende genoptagelse i forbindelse med en endelig underkendelse af hidtidig praksis ved en landsskatteretskendelse eller en dom.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)