Luk

Luk
Luk

Luk

L 78 Forslag til lov om biblioteksvirksomhed.

Af: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Fremsat af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.).

Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven sker der en udvidelse af de medietyper, som folkebibliotekerne skal stille til rådighed, folkebibliotekerne og de statslige biblioteker må i særlige tilfælde opkræve brugerbetaling, og folkebibliotekerne får mulighed for at sælge kursus- og konsulentvirksomhed på markedsvilkår. Endvidere får en kommune mulighed for at opkræve betaling, når en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket, og når et andet bibliotek rekvirerer materiale som led i lånesamarbejde.

Endelig bliver bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - DanBib - stillet til rådighed for befolkningen via Internet.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med forslaget primært var at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver samt at præcisere hovedprincipperne i det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Det var endvidere hensigten at øge folkebibliotekernes indtægtsgrundlag og at etablere økonomiske styringsmekanismer i det mellemkommunale bibliotekssamarbejde.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem ændringsforslag fra kulturministeren om lønindholdelse og modregning i overskydende skat for gebyrer for overskridelse af lånetiden.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 11 (DF og FRI); 1 (Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Kim Andersen (V), Aase D. Madsen (DF), Brian Mikkelsen (KF), Ole Sohn (SF), Henrik Svane (RV), Ebbe Kalnæs (CD) og Ole M. Nielsen (KrF)