Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Loven gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af køn (bevisbyrdedirektivet).

Beviskravene lempes for lønmodtageren, idet der er tale om delt bevisbyrde. Lønmodtageren skal påvise, at der i en konkret tvist er tale om faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling. Herefter skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Loven indfører de samme bevisbyrderegler inden for ligestillingslovens område, dvs. uden for arbejdsmarkedet.

Det overordnede formål med lovforslaget var at forsøge at sikre en mere effektiv gennemførelse af det grundlæggende princip om ligebehandling.

Lovforslaget undergik en langvarig udvalgsbehandling, hvorunder der bl.a. blev afholdt et åbent ekspertmøde.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af en række ændringsforslag. Disse præciserede dels kravene til de faktiske omstændigheder, dels ændrede de ligestillingsloven således, at en sag om seksuel chikane eller anden klage over diskrimination mod f.eks. en lærer skulle rejses over for skolen/kommunen.

Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF og Mogens Andreasen (UP)) mod 1 (Kim Behnke (UP)).