Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indeholder en revision af væsentlige dele af strafferetsplejen. Summarisk indeholder loven følgende ændringer:

1. Vedr. efterforskning i straffesager: En udbygning af den lovmæssige regulering af politiets efterforskningsvirksomhed, navnlig for så vidt angår afhøringer.

En væsentlig styrkelse af forsvarerens stilling under efterforskningen, og som modstykke hertil en adgang for retten til i visse tilfælde at udelukke en advokat fra at virke i en konkret straffesag.

En udvidelse af adgangen til dørlukning og til at forbyde offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i offentligt retsmøde, samt under nærmere angivne betingelser offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede eller andre under sagen nævnte personer.

2. Vedr. anholdelse og varetægt: En flytning af kompetencen til at foretage anholdelser fra retten til politiet samt en forenkling af reglerne om anholdelse, uden at der herved er sket realitetsændring i forhold til gældende anholdelsespraksis.

Den grundlæggende betingelse for varetægtsfængsling, nemlig et krav om konkret forskyldt fængselsstraf, suppleres med et krav om, at den påsigtede lovovertrædelse er af en sådan grovhed, at strafferammen omfatter fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere.

En regel om, at frihedsberøvelsen, også med hensyn til dens varighed, ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan ventes.

En skærpelse af bestemmelsen om varetægtsfængsling på grund af flugtfare samt en begrænsning af anvendelsesområdet for retshåndhævelsesarrest.

En bestemmelse om, at fristen for varetægtsfængsling ikke må vare længere end 4 uger og højst kan forlænges med 4 uger ad gangen. Endelig skal i kendelsen om varetægtsfængsling anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt.

3. Vedr. erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning: Kredsen af straffeprocessuelle indgreb, der begrunder erstatning, udvides, skyldformodningsreglen afskaffes, der indføres en almindelig adgang til at yde erstatning i tilfælde af anholdelse eller varetægt, hvis indgrebet ikke har stået i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt, samt at reglerne i fædselslovens § 133 bringes i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kap. 93 a.

Ved behandlingen af erstatningskravet skal der medvirke domsmænd, medmindre kravet udspringer af en politisag eller en sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninger eller domsmænd. Vedr. ansvarsgrundlaget fastsættes en obligatorisk regel omfattende anholdelse, varetægt samt strafferetlige retsfølger og en fakultativ regel omfattende andre erstatningsbegrundende indgreb. Endelig sker en udvidelse af kredsen af personer, der kan kræve erstatning.

Da lovforslaget blev fremsat, var det 4. gang i næsten uændret skikkelse. Der henvises til Folketingsårbogen 1975-76, side 280, 1976-77, side 374 og 476.

Såvel under 1. behandlingen som under 2. og 3. behandling blev forslaget underkastet en langvarig og grundig debat i salen.

Retsudvalgets betænkning indeholdt 9 mindretalsindstillinger samt 67 ændringsforslag. Af de ændringsforslag, der blev vedtaget ved 2. behandling, skal her nævnes bestemmelser om beskikkelse af forsvarer under efterforskningen samt en yderligere præcisering af forsvarerudelukkelsesbestemmelsen, hvorved også udelukkelse under henvisning til overtrædelse af straffelovens kap. 12 og 13 udgik af forslaget.

Lovforslaget blev vedtaget med 93 stemmer mod 69 (KF, CD, V, KrF, DKP, SF og VS; 6 (DR) stemte hverken for eller imod.