Luk

Luk
Luk

Luk

L 164 A Lov om ændring af retsplejeloven.

(Telefonaflytning m.v.).

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 227 af 06-06-1985
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer en detaljeret lovregulering af politiets adgang til telefonaflytning og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Lovforslaget byggede på strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984. Ved ændringsforslag stillet af et enigt udvalg begrænsedes adgangen til rumaflytning dog til forbrydelser, som har medført eller kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Ved fremsættelsen indeholdt lovforslaget bestemmelser om politiets anvendelse af agenter, en række forslag til ændringer i retsplejeloven og konkursloven med henblik på en aflastning af højesteret samt visse andre ændringer af retsplejeloven, se A. II. nr. 7. Da det under udvalgsarbejdet viste sig, at man ikke kunne færdiggøre disse dele af lovforslaget inden folketingssamlingens slutning, stillede et enigt udvalg ændringsforslag om deling af lovforslaget, således at kun bestemmelserne om indgreb i meddelelseshemmeligheden gik til 3. behandling efter fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget vedtoges med 136 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og FD) mod 7 (VS og FP).
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Birgith Mogensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Jørgen Lenger (VS), Kristen Poulsgaard (FP) og Ole Maisted (FD)