Luk

Luk
Luk

Luk

B 71 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag.

Samling: 1999-00
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at indføre en bæredygtighedsvurdering i lovforslag og i handlingsplaner, der havde miljømæssige konsekvenser, således at de samlede samfundsmæssige konsekvenser - herunder de miljømæssige, de økonomiske, de sociale og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser - blev vurderet, før lovforslagene blev fremsat i Folketinget.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for beslutningsforslaget var princippet om bæredygtighed, som det blev formuleret i Brundtlandrapporten i 1987. Det fremgik endvidere, at forslagsstillernes tilgang til bæredygtighedsbegrebet ikke alene var miljømæssig, men også samfundsmæssig, hvorfor der efter forslagsstillernes opfattelse skulle ske en afvejning mellem forskellige miljøproblemer indbyrdes og mellem miljø og andre forhold, der var væsentlige for velfærden.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (V, KF, DF, CD og FRI) stemte for, 53 (S, SF, RV og EL) imod; 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lis Greibe (S), Hans Christian Schmidt (V), Svend Aage Fauerholdt (DF), Gitte Seeberg (KF), Jørn Jespersen (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)