Luk

Luk
Luk

Luk

L 6 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund.

(Tv-overvågning m.v.).

Af: Trafikminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven giver hjemmel til, at Øresundskonsortiet på dansk territorium kan foretage tv-overvågning af Øresundsforbindelsen og tilslutningsanlæggene for vejtrafik. Derudover kan konsortiet registrere billeder fra denne overvågning, og endelig kan der ske udveksling/transport af tv-overvågningen mellem danske og svenske politi- og redningsmyndigheder.

Ifølge bemærkningerne havde tv-overvågningen to formål, nemlig at sikre dokumentation for ikke-retmæssig betaling, røveri, voldshandlinger m.m. og at sikre, at der konstant var overblik over den aktuelle trafiksituation, så der i givet fald kunne tilkaldes assistance fra beredskabsmyndighederne.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF og FRI) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Svend Erik Hovmand (V), Klaus Kjær (DF), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)