Luk

Luk
Luk

Luk

L 85 Forslag til lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven giver hjemmel til at oprette en pulje under Kulturministeriet til fordeling blandt udgivere til distribution i Danmark af visse periodiske blade og tidsskrifter, som på ideelt grundlag bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning og fremme af foreningslivet.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med forslaget var at bemyndige kulturministeren til at give distributionstilskud til visse bladudgivere via en ny pulje, som tog udgangspunkt i finansloven for 2004.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (V, DF og KF) mod 41 (S, SF, RV, EL og KD).
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Mette Frederiksen (S), Louise Frevert (DF), Carina Christensen (KF), Ole Sohn (SF), Naser Khader (RV), Søren Søndergaard (EL) og Bodil Kornbek (KD)