B 5 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage.

Samling: 2025-26 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Forslaget indebærer, at regeringen hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2026 pålægges at fremsætte et lovforslag om etablering af en kursus- og autorisationsordning, der giver private boligejere mulighed for efter gennemført og bestået godkendt kursus at opnå en personlig og begrænset autorisation til nedrivning af eget asbestholdigt tag.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 93, folketingsåret 2025-26, 1. samling, som bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valget til Folketinget den 26. februar 2026.
Forslaget er forkastet. For stemte 18 (LA, DD, BP, Cecilie Liv Hansen (UFG), Jacob Harris (UFG)), imod stemte 91 (S, SF, V, DF, M, KF, EL, RV, ALT, Nadja Natalie Isaksen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Monberg (S), Kirsten Normann Andersen (SF), Trine Jepsen (V), Christian Kirk (DF), Pernille Vermund (LA), Pernille Christensen (M), Christian Vigilius (KF), Sinem Dybvad Demir (EL), Kim Edberg Andersen (DD), Maria Georgi Sloth (RV), Kim Edberg Andersen (DD), Torsten Gejl (ALT) og Lars Boje Mathiesen (BP)