L 49 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

(Beskyttelse af personlige kendetegn m.v. og ændret proces for prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet).

Af: Kulturminister Zenia Stampe (RV)
Samling: 2026-27
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Forslaget skal beskytte personer mod, at deres udseende, stemme eller andre personlige kendetegn bruges i virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger uden deres samtykke. Beskyttelsen omfatter bl.a. indhold skabt ved hjælp af kunstig intelligens. Karikatur, satire, parodi, magtkritik og samfundskritik er som udgangspunkt undtaget. Udøvende kunstnere og artister får desuden beskyttelse mod digitale efterligninger af deres kunstneriske fremførelser og præstationer. Forslaget ændrer også behandlingen af visse ophavsretlige tvister, så Ophavsretslicensnævnet skal behandle sagen først, hvis en af parterne ønsker det. Forslaget udmønter en politisk aftale fra juni 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Partiernes ordførere
Sophie Hæstorp Andersen (S), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Marie Bjerre (V), Mette Thiesen (DF), Sten Larsen (M), Peter Larsen (LA), Helle Bonnesen (KF), Leila Stockmarr (EL), Philip Vivet (RV), Mads Fuglede (DD), Signe Wenneberg (ALT) og Lars Boje Mathiesen (BP)