Ved loven ophæves forlystelsesafgiftsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 160 af 22. april 1960, fra og med udgangen af kalenderåret 1964.

Som en overgangsordning foretager loven — med gyldighed for tiden fra dens ikrafttræden og indtil udgangen af 1964 — følgende ændringer i lovbekendtgørelsens bestemmelser:

1. Afgiften ved opførelse af cirkus- og varietéforestillinger, skuespil, operaer og balletter m. v. bortfalder. Derimod skal der indtil udgangen af 1964 fortsat svares 1/6 af entréindtægten i afgift ved

a) Gymnastik-, sports- og idrætsfremvisninger (bortset fra fremvisning af motorkørsel, jfr. punkt b), der foranstaltes af gymnastik-, sports- og idrætsforeninger, når der i fremvisningen deltager professionelle. Ved fodboldkampe svares afgiften dog kun, når begge hold består af professionelle.

b) Motorvæddeløb og anden opvisning af kørsel med motorkøretøjer.

2. Ifølge lovbekendtgørelsens § 10, stk. 5, har finansministeren kunnet yde særlig begunstigelse til indehaveren af producentrettighederne til en dansk film, når filmen tjente til oplysningens fremme eller var udtryk for en bemærkelsesværdig kunstnerisk indsats. Ved nærværende lov gives der bestemmelsen følgende affattelse:

"Af den del af forlystelsesafgiften, der i finansåret 1964-65 tilfalder staten, overføres 4 mill. kr. til ministeren for kulturelle anliggender til støtte af dansk eller dermed sidestillet filmsproduktion."

3. Mens forlystelsesafgiften efter de hidtil gældende regler skulle deles lige mellem staten og den kommune, i hvilken forlystelsen har fundet sted, bestemmes det nu, at „afgiften eller den del af afgiften, der i tiden fra og med den 1. april 1964 indbetales til det offentlige, tilfalder staten og den kommune, i hvilken forlystelsen har fundet sted, med 1/3 til staten og 2/3 til kommunen."

4. Endelig giver loven lovbekendtgørelsens § 19, stk. 2, følgende affattelse (de foretagne ændringer fremgår af, hvad der er anført i parentes):

„Såfremt entréindtægten ved filmsforevisninger i en biografvirksomhed i perioden fra 1. april 1964 til og med 31. december 1964 [hidtil: i et finansår] ikke har oversteget 45.000 kr. [tidligere: 50.000 kr.], kan finansministeren tilstå tilbagebetaling af 30 pct. [tidligere: 25 pct.] af den for den pågældende periode [tidligere: det pågældende finansår] beregnede fulde afgift. Har entréindtægten i den pågældende periode oversteget 45.000 kr. [tidligere: 50.000 kr.], reduceres afgiftslempelsen efter en faldende skala, således at adgangen til lempelse bortfalder, såfremt entréindtægten i den pågældende periode [tidligere: i et finansår] har andraget 90.000 kr. eller derover."

Det lovforslag, som finansministeren fremsatte, var i flere henseender mindre vidtgående end den vedtagne lov, idet man navnlig havde regnet med, at afgiften af biografteatre indtil videre skulle opretholdes, omend med lempelser.

Hvad der oprindelig foresloges, fremgår af finansministerens fremsættelsestale, hvori det hedder:

„Ved fremsættelsen af lovforslaget vedrørende den senest gennemførte lempelse af forlystelsesafgiften i februar 1960 gav daværende finansminister Kampmann tilsagn om at lade et udvalg foretage en almindelig gennemgang af de mange problemer i forbindelse med forlystelsesafgiften, herunder forskellige af filmsbranchen rejste spørgsmål.

Det nævnte udvalg har især beskæftiget sig med filmsbranchens forhold, som er blevet grundigt belyst fra alle sider, og da jeg på længere sigt er indstillet på at lade loven om afgift af forlystelser bortfalde, agtes udvalget nu ophævet. Da filmsbranchens økonomiske forhold har udviklet sig i en uheldig retning, der rummer en fare for branchens fortsatte beståen, har jeg fundet det rettest allerede nu at stille forslag om en ny lempelse af afgiften af biografforestillinger, således at den 1/3, som biografejerne nu kan fradrage før afgiftens indbetaling til det offentlige, forøges til 45 pct. af den fulde afgift, der udgør 7/17 af bruttobilletindtægten. Herved vil biografernes afgiftsbyrde, der for tiden er ca. 26 mill. kr. årlig, blive lettet med ca. 6 mill. kr. årlig.

Endvidere foreslås lempelsen til de såkaldte små biografer, som har særlig vanskeligt ved at klare sig, øget med i alt ca. 350.000 kr. til ca. 1 mill. kr. årlig.

Det er meningen, at staten stort set alene skal bære afgiftslempelsen. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at den hidtil gældende fordeling af afgiftsprovenuet med halvdelen til staten og halvdelen til kommunerne ændres således, at staten fremover får 40 pct. og kommunerne 60 pct.

Forslaget indeholder endvidere en udvidelse af støtten til danske film gående ud på, at der af statens provenu af forlystelsesafgiften stilles 2 mill. kr. til kulturministerens disposition til anvendelse i overensstemmelse med loven om biografer, som det høje ting netop arbejder med.

Endelig foreslås afgiftspligten af alle andre forlystelser end biografer ophævet. De hidtil gældende regler vedrørende dette område har i tidens løb voldt administrationen meget besvær og ofte givet anledning til kritik, jfr. Marlenes høje hat. Provenuet ca. 4 mill. kr. står ikke mere i noget rimeligt forhold til de vanskeligheder, bestemmelserne har medført.

Fra det folketingsudvalg, som behandler lovforslaget om biografteatre, har jeg modtaget en opfordring til at foreslå forlystelsesafgiften af biografteatre helt ophævet. Dels af statsfinansielle grunde, dels af hensyn til forlystelsesafgiftens betydning for kommunerne har jeg fundet det betænkeligt på nuværende tidspunkt at stille et så vidtgående forslag, men jeg vil gerne føje til, at jeg betragter det nu foreliggende forslag som en første etape på vejen til en fuldstændig afskaffelse af forlystelsesafgiften som en afgift til stat og kommuner."

Sin endelige udformning fik lovforslaget i det udvalg, der behandlede sagen, og som i sin enstemmige betænkning anfører:

„Udvalget har i flere samråd med finansministeren drøftet de foreslåede ændringer i forlystelsesafgiftsloven og herunder rejst spørgsmål om muligheden for helt at afskaffe forlystelsesafgiften. Finansministeren har dog udtrykt betænkelighed ved straks at lade afgiften bortfalde og har her navnlig henvist til, at kommunerne ved budgetlægningen for regnskabsåret 1964-65 har regnet med forlystelsesafgiften som en indtægtskilde.

Finansministeren har derfor ikke ment at kunne stille forslag om en øjeblikkelig ophævelse af forlystelsesafgiftsloven, men har erk1æret sig rede til at lade afgiften bortfalde fra og med udgangen af 1964. Om og i hvilken udstrækning kommunerne derefter skal have kompensation for afgiften, skal gøres til genstand for forhandlinger i perioden 1. oktober-31. december 1964. For at give kommunerne dækning for provenutabet i tiden 1. januar-31. marts 1965 har finansministeren stillet nedenstående ændringsforslag om, at afgiftsprovenuet i tiden fra den 1. april 1964-31. december 1964 fordeles med 1/3 til statskassen og 2/3 til vedkommende kommune.

Med henvisning til, at finansministeren har imødekommet udvalgets ønske om, at forlystelsesafgiften afskaffes med udgangen af kalenderåret 1964 og ikke over et kort åremål, finder udvalget ikke tilstrækkelig anledning til, at der i lovens resterende levetid gennemføres lempelse af afgiften af filmsforevisninger, bortset fra den foreslåede udvidede støtte til de små biografer. Man har ej heller fundet anledning til straks at afskaffe forlystelsesafgiften, for så vidt angår professionelle sportsarrangementer og motorvæddeløb samt Københavns Tivoli (lovens § 4, punkt g og h, samt lovens § 7).

Udvalget forudsætter, at grundlaget for en fortsat nødvendig støtte til dansk filmsproduktion gennemføres i indeværende folketingsår, således at en nyordning på dette område kan træde i kraft den 1. januar 1965; og indtil denne støtte kan træde i kraft, har man fundet det rimeligt, at der af statens andel af forlystelsesafgiften stilles et beløb på 4 mill. kr. til rådighed for ministeriet for kulturelle anliggender til støtte af dansk og dermed ligestillet filmsproduktion.

Under hensyn til, at forlystelsesafgiftsloven foreslås ophævet, er der enighed i udvalget om, at der ikke nu er grundlag for at ændre de gældende oppebørselsbestemmelser."

Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges de af finansministeren stillede og af udvalget tiltrådte ændringsforslag uden afstemning.

Ved 3. behandling oplyste finansministeren, at lovforslagets bestemmelser ville medføre en mindreindtægt for staten, som kunne anslås til 12,7 mill. kr., hvilket var lidt mere end efter det oprindelige lovforslag.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.