Ved loven foretages nogle ændringer i lov nr. 257 af 27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer som ændret ved lov nr. 101 af 25. marts 1959 og ved lov nr. 97 af 31. marts 1965.
Ifølge lovens § 2, stk. 4, var Københavns og Frederiksberg kommuner hidtil med hensyn til de i loven omhandlede forhold sidestillet med amtsrådskredsene, og Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse varetog for deres respektive kommuners vedkommende de trafikudvalgene påhvilende opgaver. Dette indebar, at det var det i lovens § 2, stk. 5, omhandlede landsnævn, der havde kompetencen, når omnibus- eller fragtmandsruter mellem København og omegnskommunerne passerer Frederiksberg kommune, jfr. lovens § 3, stk. 2 f, hvorefter tilladelse til koncessionspligtig kørsel gives af landsnævnet, når kørslen skal foregå gennem flere end 2 amtsrådskredse.
Ved nærværende lov tilvejebringes hjemmel for, at kommunerne i det storkøbenhavnske område selv kan tilrettelægge trafik, der alene berører dette område. Dette er opnået ved, at det storkøbenhavnske område — forstået som Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunerne under Københavns amtsrådskreds — etableres som ét med amtsrådskredsene ligestillet trafikudvalgsområde således, at det trafikudvalg, som nedsættes for området, får normale trafikudvalgsbeføjelser inden for området. Landsnævnets kompetence indskrænkes herefter, for så vidt angår dette område, til den kørsel, der foruden at berøre området også skal finde sted i to amtsrådskredse, samt til at træffe afgørelse i tilfælde, hvor kørslen berører det storkøbenhavnske område og én amtsrådskreds, for så vidt der mellem de respektive trafikudvalg er uenighed om koncessionsspørgsmålet.
Ved loven opretholdes bestemmelsen i § 3, stk. 2 a, hvorefter Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser hver for sig har den koncessionsgivende myndighed med hensyn til kørsel, der alene berører den enkelte kommune, og de to kommunalbestyrelser i forening skal kunne koncessionere den kørsel, der går igennem begge kommuner (men ikke derudover).
Trafikudvalget for det storkøbenhavnske område skal ifølge loven have 7 medlemmer (2 flere end amtskredsenes trafikudvalg). Heraf vælges 3 af Københavns kommunalbestyrelse, 1 af Frederiksberg kommunalbestyrelse, 2 af Københavns amtsråd og 1 af Københavns amts sognerådsforening. Udvalget vælger selv sin formand.
Forslaget til nærværende lov gik ved fremsættelsen ud på at indføje en ny bestemmelse i § 3 i lov nr. 257 af 27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer som ændret ved lov nr. 101 af 25. marts 1959 og ved lov nr. 97 af 31. marts 1965.
Efter den foreslåede tilføjelse skulle ansøgninger om rutebilkørsel, hvortil tilladelse kræves, altid imødekommes af vedkommende kompetente myndighed, hvor ansøgeren er statsbanerne, postvæsenet eller en eller flere kommunalbestyrelser, når samtlige interesserede kommunalbestyrelser anbefaler ansøgningen.
Som begrundelse for lovforslaget anførte ordføreren for forslagsstillerne Arne Larsen (SF) ved fremsættelsen bl. a.:
„Det står ganske klart, at den gældende lov i det store og hele har været og er en nyttig lov, som administreret efter sit indhold og mening stort set tilfredsstillende klarer problemet med at regulere hele denne meget vigtige side af vort transporterhverv. Dette har dog ikke udelukket, at der fra offentlighedens side i enkelte tilfælde har kunnet rejses en berettiget kritik af afgørelser i forskellige koncessionsspørgsmål. For nylig har en af landsnævnets afgørelser netop givet anledning til en sådan kritik — en kritik, som har medført stærke meningstilkendegivelser såsom „grov og provokerende tilsidesættelse af det kommunale selvstyre" m. m. I den omhandlede sag gav landsnævnet en privat koncessionshaver tilladelse til fortsat drift endnu ét år, på trods af at de tre berørte kommuners kommunalbestyrelser med tilslutning fra Københavns amts trafikudvalg var blevet enige om at etablere et trafiksamarbejde, der skulle have taget sin begyndelse den 1. april i år."
Ved lovforslagets 1. behandling udtalte ministeren for offentlige arbejder, at det foreliggende lovforslag efter hans opfattelse ikke var egnet til gennemførelse. Efter nærmere at have begrundet dette og herunder peget på en række praktiske tvivlsspørgsmål om, hvorledes loven skulle administreres, hvis det fremsatte lovforslag blev vedtaget, udtalte ministeren:
„Hvis man ønsker at gennemføre det, der vel er den egentlige mening med forslaget, nemlig at sikre de storkøbenhavnske kommuners ret til selv at tilrettelægge trafikken inden for det storkøbenhavnske område, bør man nok i stedet for det fremsatte lovforslag, der efter det anførte synes lidet egnet til gennemførelse, overveje en ordning, hvorefter det storkøbenhavnske område gøres til ét trafikudvalgsområde, således at der tillægges det trafikudvalg, der da måtte vælges for området, alle de rettigheder, ethvert trafikudvalg efter loven har inden for sit område. Et sådant storkøbenhavnsk trafikudvalg kunne vel, når alle berettigede interesser skal repræsenteres, ikke indskrænkes til det normale medlemstal 5, og der synes på forhånd ikke at være nogen som helst betænkelighed ved at have særbestemmelser om et eventuelt storkøbenhavnsk trafikudvalgs sammensætning, når blot dets beføjelser bliver de samme som for landets øvrige trafikudvalg."
Ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, det radikale venstre og de uafhængige var alle afvisende over for lovforslaget, der efter forhandlingernes afslutning henvistes til behandling i et udvalg med henblik på en drøftelse af muligheden for at få etableret en ordning for det storkøbenhavnske område som skitseret af ministeren.
I udvalget stillede ministeren ændringsforslag om en ny affattelse af lovforslagets tekst, der herefter fik det indhold, som der foran er gjort rede for.
Udvalget, der enstemmigt tiltrådte ministerens ændringsforslag, indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse i den således ændrede affattelse.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 141 stemmer, mens 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.